Der er relativt mange arter i rigkær ift. de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed. Der er således i gennemsnit registreret 26,4 plantearter i 5 m cirklerne på rigkær (Tabel 7230.103), hvilket er lidt lavere end i kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er kær-tidsel, lyse-siv, almindelig star, sump-kællingetand, almindelig mjødurt, fløjlsgræs, rød svingel, kær-dueurt, kær-snerre og næb-star, der alle forekommer i mere end halvdelen af dokumentationscirklerne (Tabel 7230.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 13,4 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er en relativt stor andel af det samlede antal arter og sammenligneligt med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er kær-tidsel, almindelig star, sump-kællingetand, kær-dueurt, kær-snerre, næb-star og glanskapslet siv (Tabel 7230.103.B).

Og der er i gennemsnit registreret 0,69 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er meget lavere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Tormentil er den hyppigst registrerede meget følsomme art (21 % af 5 m cirklerne), mens hjertegræs, djævelsbid, tvebo baldrian, krognæb-star, tandbælg, eng-troldurt og leverurt, forekommer langt mere sporadisk (Tabel 7230.103.C).

Der er registreret 1,5 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er almindelig rapgræs og grå-pil (Tabel 7230.103.D) og de er registreret i knap 40 % af dokumentationscirklerne, mens stor nælde, kruset skræppe, mælkebøtte, burre-snerre, ager-padderok, og ager-tidsel forekommer mere sporadisk.

Det gennemsnitlige antal arter er nogenlunde uændret, mens antallet af enstjernearter stiger og antallet af problemarter og tostjernearter falder (Tabel 7230.103). Disse forskelle kommer til udtryk i en meget lille stigning i artstilstanden gennem de tre kortlægningsperioder (Figur 7230.102).

Rigkær er en af de lysåbne terrestriske naturtyper med mindst udbredelse af invasive plantearter. Der er således registreret en eller flere invasive plantearter på en ud af tyve (5 %) af de kortlagte forekomster med rigkær inden for habitatområderne (Tabel 7230.103). Og på blot fire arealer med rigkær (<< 1 %) er dækningen af invasive plantearter større end 10 %. Sitka-gran, glansbladet hæg og kæmpe-bjørneklo er de hyppigst registrerede arter.