Strukturindekset er beregnet ud fra feltobservationer af en række indikatorer, der afspejler vegetationens struktur og påvirkningsfaktorer. Det gælder forekomsten af invasive plantearter, græsning/høslæt og en række naturtypekarakteristiske strukturer, modifikationer af kystdynamik samt landbrugsmæssige påvirkninger. Strukturindikatorernes udbredelse på de kortlagte arealer er registreret i kategorier, der hver især tildeles en score i forhold til den optimale fordeling for naturtypen. Eksempelvis er den optimale tilstand i tørt kalksandsoverdrev en høj dækning af bar jord samt lave græsser og urter samt en lav dækning af høje græsser og urter (se Tabel 23-26 i Fredshavn og Ejrnæs 2009). Desuden vægtes indikatorerne indbyrdes i forhold til deres betydning for en gunstig tilstand for naturtypen. På tørt kalksandsoverdrev tillægges dækningen af bar jord, tegn på kystsikring og eutrofiering, samt de naturtypekarakteristiske strukturer en relativt stor betydning for om strukturtilstanden er gunstig (se Tabel 6120.105).

Strukturindikatorernes gennemsnitlige scorer i de tre kortlægningsrunder, og dermed afvigelsen fra en optimal strukturtilstand, er vist i Tabel 6120.105. Det er primært dækningen af bar jord og vedplanter, samt tilstedeværelsen af negative naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen. Andre indikatorer, som eksempelvis dækningen af lave og middelhøje græsser og urter samt arealandelen med græsning, er langt fra den optimale tilstand for naturtypen, men tillægges en lille betydning i beregningerne af strukturindekset.

For hovedparten af indikatorerne er de gennemsnitlige scorer ikke væsentligt forskellige i de tre kortlægningsperioder, eller også er der ingen entydig trend. Det lille fald i strukturindekset kan således ikke tilskrives enkelte indikatorer med en tydelig trend, men snarere kombinationen af indikatorer. Der er en lille stigning i scoren for lav, middelhøj og høj vegetation og i udbredelsen græsning fra anden til tredje periode, hvilket afspejler indgåelsen af en række nye plejeaftaler siden 2014 som en del af naturplanindsatsen. Der er dog også et fald i scoren for bar jord, hvilket tyder på at de naturlige forstyrrelser ikke er tilstrækkelige til at blotlægge substratet. Endelig er scoren for eutrofiering steget, som tegn på at en mindre andel af vegetationen er tydeligt påvirket af næringsstoffer, men ændringen kan også hænge sammen med metodiske ændringer (fx opdeling af arealer med forskelligt forvaltningsbehov) og en mere grundig kortlægning, særligt fra første til anden kortlægning. En del af forklaringen på stigningen i scoren fra første til anden kortlægning, kan også være at det efter den første kortlægning blev præciseret, at registreringen kun omfatter arealandelen med tydelig eutrofiering og at diffus, luftbåren eutrofiering ikke tæller med. I kontrolovervågningen er der således ingen tegn på en bedring af næringsstatus på tørt kalksandsoverdrev. Da det kortlagte areal med naturtypen stiger fra første til anden (se Tabel 6120.101), kan ændringerne i scorerne ikke umiddelbart tages som udtryk for det fulde omfang af forandringerne i naturtypens strukturelle tilstand.

Fordelingen af strukturindikatorerne for den seneste kortlægning er vist i Figur 6120.103. Tørt kalksandsoverdrev er karakteriseret ved et stort indslag af enårige arter, der er afhængige af synlig bar jord mellem planterne. Naturlige forstyrrelser, i form af græsning og erosion af den lette og løse jord, har skabt åbninger i vegetationen på en relativt lille andel af de kortlagte arealer og mere end 60 % af arealet med tørt kalksandsoverdrev en dækning af bar jord på mindre end 10 %. På langt hovedparten af arealet er dækningen af laver under 5 %, mens mosserne er en smule mere udbredte. Lave græsser og urter dominerer vegetationsdækket og middelhøje græsser og urter er ret udbredte, mens dværgbuske og høje græsser og urter er meget spredt forekommende eller fraværende. Vedplantedækningen er høj, og halvdelen af det kortlagte areal har en vedplantedækning over 10 %. Invasive plantearter er spredt forekommende (se også Tabel 6120.104). Der er græsning på omtrent halvdelen af arealet med tørt kalksandsoverdrev, mens meget få kortlagte arealer er forvaltet med høslæt eller slåning. Der er stort set ikke registreret tydelig eutrofiering fra direkte gødskning og tilskudsfodring samt randpåvirkninger fra tilstødende marker. Kontrolovervågningen har dog vist, at næringselskende arter er vidt udbredte på tørt kalksandsoverdrev. Der kun er tegn på kystsikring på en ganske lille andel af arealet. Omfanget af historisk og nutidig næringsstofbelastning og betydningen af begrænsninger i den naturlige kystdynamik er vanskeligt at vurdere og i særdeleshed, når vurderingerne skal gøres i felten og på luftfotos samt på den skala kortlægningen foretages på. Vurderingerne af effekterne på habitattyperne vil derfor være forbundet med stor usikkerhed og vil sandsynligvis være underestimeret. Vurdering af tilgroning er lettere at foretage og dokumentere i felten baseret på ophobet plantemateriale og kolonisering af buske og træer.