En lav og åben vegetation på indlandssalteng med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning på indlandssalteng Forekommer især i form af ophobede næringsstoffer fra direkte gødskning med henblik på at fremme plantevæksten i forbindelse med græsning, afdrift og næringsbelastet dræn- og overfladevand fra omkringliggende landbrug, næringsberiget grundvand og i mindre grad som atmosfærisk deposition. En høj tilgængelighed af næringsstoffer favoriserer de mere kvælstofelskende plantearter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der foretrækker den mere næringsfattige jord. Derved mister hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder.
Næringsstatus på indlandssalteng er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH, samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Derudover måles kvælstof- og fosforindholdet samt N/P ratio i græsser. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH. Kvælstofindholdet i bladpladerne hos udvalgte græsarter afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning.
Tilstand 2017-2022
Den gennemsnitlige pH målt direkte i jordvandet i indlandssalteng er på 7,1 og hovedparten af målingerne ligger mellem 6 og 8, hvilket tyder på, at det saltholdige grundvand er meget kalkholdigt. Til sammenligning er pH målt i jordvandet i rigkær på 6,8. I perioden 2004-2010 er foretaget laboratorieanalyser af pH ved opslæmning af tørret jord i en CaCl-opløsning. Den gennemsnitlige pH-værdi er her væsentlig lavere med et gennemsnit på 5,7 på de overvågede stationer. Da de vilkår, der betinger et forsuringsniveau, er forskellige i jord og vand, kan direkte feltmålinger af jordvand og laboratoriemålinger af jord i en CaCl-opløsning ikke umiddelbart sammenlignes.
Den gennemsnitlige næringsratio er 0,83, og knap 30 % af prøvefelterne har en næringsratio under 0,8. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 5,5, hvilket er kendetegnende for relativt næringsrige levesteder. Der er en meget lille spredning i den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, og næsten alle prøvefelter har værdier mellem 5,0 og 6,0.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i græsser på 2,9 % og alle målinger ligger over 1,6 %, der indikerer en relativt stor påvirkning af kvælstof. Der er målt et gennemsnitligt fosforindhold på 0,33 % og en N/P ratio på 9,3. Det tyder således på, at tilgængeligheden af fosfor er høj sammenligneligt med kvælstof og at strandengene overvejende er kvælstofbegrænsede.
Geografiske mønstre
Indlandssalteng findes kun i Nordjylland, og overvågningsdata er således utilstrækkelige til en analyse af regionale forskelle.
Der er ingen signifikant forskel på tilstanden hhv. inden for – og uden for habitatområderne for de målte indikatorer for næringsstatus.
Udvikling 2004-2022
På grund af det lave antal overvågningsstationer i første programperiode og fordi der efterfølgende kun er få 5 m cirkler med tilstrækkelig gentagen overvågning, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Overvågningsdata har vist, at indlandssaltengene er ret eutrofierede, og at næringselskende arter som fx lav ranunkel er lige så udbredte her som på de kystnære strandenge (1330).
Foto: Peter Wind, AU
