Langs Danmarks 7.300 km lange kystlinje dannes, ved havets og vindens kraft, en lang række forskellige naturtyper, der hører til Danmarks mest uberørte og dynamiske natur. Strandenge findes langs de beskyttede kyster, hvor bølgepåvirkningen er så lav, at de finkornede partikler som ler og silt kan aflejres. Det er typisk inde i fjorde, vige og bugter, bag beskyttende øer samt langs kyster med lavvandede områder, herunder i inddæmmede områder. På grund af den meget varierede kystmorfologi findes der strandenge i de fleste kystområder i Danmark, de udsatte kyster langs vestkysten dog undtaget. Strandengenes form og udstrækning varierer betragteligt og findes både som smalle bræmmer mellem havet og dyrkede arealer og som store sammenhængende arealer, fx ved Vadehavet, Limfjorden, Isefjord og langs dele af Lollands kyster.
Strandeng er, med et samlet areal på 38.294 ha, en af de to mest udbredte lysåbne terrestriske naturtype i Danmark. Naturtypen er fordelt nogenlunde lige i de to biogeografiske regioner, dog med det største areal i den kontinentale region (der dækker to tredjedele af landets areal). Det skønnes at 77 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 1330.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 1330.1.
Naturtypens udbredelsesområde er beregnet ud fra 10 km kvadrater med kendte forekomster af naturtypen, samt strandenge, der er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Forskellene i naturtypens udbredelsesområde mellem årene (Tabel 1330.1) skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og afspejler derfor ikke nødvendigvis reelle forandringer. Selvom de seneste beregninger viser, at udbredelsesområdet med strandeng er lidt mindre end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. Da en væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (93%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, har vi derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne naturtypens arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.
Da tilstanden af habitatnaturtyperne og § 3-arealerne generelt er bedre inden for habitatområderne end uden for, vurderes det, at en lidt mindre andel af arealet med § 3-beskyttede strandenge uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for strandeng. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,9.
Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ikke ført til større ændringer i arealet, ligesom beregningerne af det samlede areal peger på, at naturtypen er lige så udbredt som hidtil antaget. Ændringerne skyldes primært et forbedret datagrundlag og kan ikke tages som udtryk for reelle forandringer.
Naturtypens areal vurderes tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, omend det er usikkert om arealet er i tilbagegang som følge af havstigninger (Moeslund m.fl. 2011).
Tabel 1330.1. Udbredelsesområde og areal for strandeng (1330) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 1330.1. Kort over udbredelsesområde og kendte forekomster med strandeng (1330). Udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) er defineret som 10 km kvadrater med kendte forekomster af naturtypen samt strandenge, der er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2019). De orange firkanter viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2022.
