Strandengsvegetationen er karakteriseret ved en relativt begrænset artsrigdom. Der er en høj dækning af græsser, mens de bredbladede urter udgør en forholdsvis begrænset andel af plantedækket. Vedplantedækningen er generelt meget lav på strandengene, og de invasive arter, med rynket rose som den hyppigst registrerede art, er meget spredt forekommende. Græsning er udbredt og forekommer i halvdelen af prøvefelterne. På strandengene udgør de næringselskende arter en væsentlig andel af vegetationen, og der er et højt indhold af plantetilgængeligt fosfor i jorden og ratioen mellem kvælstof og fosfor viser at naturtypen er kvælstofbegrænset.  Strandengene har relativt høj pH, og der er registret en meget stor variation i fugtigheden og saliniteten.

Strandeng er nogenlunde lige fordelt i Nordjylland, Østjylland og Fyn og Sjælland og øer, og mere spredt forekommende i Vestjylland. Strandenge på Sjælland og øerne samt Østjylland og Fyn er generelt mere tilgroede, end i Vest- og Nordjylland. Her er således en mindre udbredelse af græsning, en højere vegetation og en større udbredelse af tagrør. Svarende til havvandets salinitet er der også en større saltpåvirkning af strandengsvegetationen i Vest- og Nordjylland sammenlignet med de to østlige regioner. Modsvarende er de næringselskende arter mere udbredte på strandengene på Sjælland og øerne samt Østjylland og Fyn. Der er ikke væsentlige forskelle på fugtighed i de fire regioner, selvom det vanddækkede areal er noget større i Vestjylland end i de resterende tre regioner.

Overvågningsstationerne for naturtypen ligger primært indenfor habitatområderne. Overvågningsdata peger på, at tilstanden er bedre inden for habitatområderne end uden for. Således er der signifikant flere følsomme arter, meget følsomme arter, og enårige arter samt en større andel af enårige arter inden for – end uden for habitatområderne. Dækningen af græsser i 5 m cirklerne og udbredelsen af tagrør er lavere inden for end uden for habitatområderne. Desuden er der registreret en højere pH, et større vanddækket areal, en større saltpåvirkning af strandengsvegetationen og en signifikant lavere og mere åben vegetation, samt en større udbredelse af græsning inden for habitatområderne end uden for. Inden for habitatområderne har jorderne et højere indhold af plantetilgængeligt fosfor, sandsynligvis som følge af en større andel organiske jorder.

Der er nogen tegn på en forværring af tilstanden i strandeng i perioden 2004-2022. Således er der registreret en tilbagegang i antallet af arter samt arter, der er følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Samtidig er der registreret en signifikant stigning i den gennemsnitlige vegetationshøjde, den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, næringsratio og udbredelsen af tagrør og invasive arter i perioden. Der er endvidere registreret et signifikant fald i jordbundens surhedsgrad (pH) i perioden. Endelig viser overvågningsdata, at strandengsvegetationen er blevet lidt mere fugtig og at saltpåvirkningen er øget i perioden 2004-2022, men også at der er mindre synligt vand på overfladen.