En lav og åben strandengsvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning på strandenge forekommer især i form af ophobede næringsstoffer fra direkte gødskning med henblik på at fremme plantevæksten i forbindelse med græsning, via afdrift og næringsbelastet dræn- og overfladevand fra omkringliggende landbrug og i mindre grad som atmosfærisk deposition. Dette favoriserer de mere kvælstofelskende plantearter som almindelig rajgræs på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der foretrækker den mere næringsfattige jord. Derved mister hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder. Det samme problem kan opstå i kystområder med meget luftbåret kvælstof samt i områder, der modtager næringsrigt drænvand fra markerne.
Næringsstatus på strandengene er i NOVANA programmet dokumenteret ved jordbundens surhedsgrad (pH), mængden af plantetilgængeligt fosfat i jordbunden samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Derudover måles kvælstof- og fosforindholdet samt N/P ratio i græsser. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Fosfortallet angiver den plantetilgængelige del af jordbundens fosfat. En høj koncentration af fosfat indikerer en tidligere eller nuværende gødningspåvirkning, som vil kunne påvirke artssammensætningen på lokaliteterne. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på, om der er tidligere eller igangværende eutrofiering. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH. Kvælstofindholdet i bladpladerne hos udvalgte græsarter afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning.
Tilstand 2017-2022
Strandengenes pH målt i laboratorie på tørret jord, ligger i gennemsnit på 6,0, og hovedparten af målingerne ligger mellem 5 og 7. Godt 10 % af prøvefelterne har en pH-værdi under 5, mens omtrent 20 % har en værdi over 7.
På strandeng er registreret relativt høje mængder af plantetilgængeligt fosfor i jordbunden med 3,7 mg P pr. 100 g jord i gennemsnit, hvilket er væsentligt højere end for overdrev og rigkær. Fosfortallet varierer betragteligt, og i knap halvdelen af målingerne er der registreret et fosfortal over 4. For strandenge kan der dog være en naturlig tilførsel af fosfor fra eksempelvis oversvømmelser, hvorfor fosfortallet kan være højt, uden at der har været tale om tidligere dyrkning.
Den gennemsnitlige næringsratio, er 0,85, og godt 20 % af prøvefelterne har en næringsratio under 0,8. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 5,8, og stort set alle prøvefelter har en indikatorværdi mellem 5 og 7, der er kendetegnende for næringsrige levesteder. De mest næringsfattige prøvefelter har en gennemsnitlig indikatorværdi under 5 med arter som strand-vejbred, høst-borst, almindelig røllike, bidende ranunkel, lancet-vejbred og almindelig hvene, mens almindelig kvik, spyd-mælde, strand-kogleaks, gærde-snerle, stor nælde, hjortetrøst og sylt-star er hyppige på de mest næringspåvirkede arealer.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i græsser på 2,5 % og meget få målinger ligger under 1 % kvælstof, der vurderes at være niveauet for relativt upåvirkede lokaliteter i Danmark. Knap 85 % af målingerne ligger over 1,6 %, der indikerer en relativt stor påvirkning af kvælstof. Der er målt et gennemsnitligt fosforindhold på 0,29 % og en N/P ratio på 9,3. Det tyder således på, at tilgængeligheden af fosfor er høj sammenligneligt med kvælstof og at strandengene overvejende er kvælstofbegrænsede.
Geografiske mønstre
Der er ikke væsentlige forskelle i indikatorerne for næringsstatus for de fire regioner. Dog er næringsratio, pH og Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof højere i Østjylland og på Sjælland og øerne end i Vest- og Nordjylland mens N/P ratioen i græsser er højest i Østjylland.
Overvågningsdata peger på, at der er en signifikant højere pH og fosfortal inden for - end uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio på hhv. 0,004 og 0,0002 enheder om året, mens der er registreret et signifikant fald i pH på 0,01 enheder om året i perioden 2004-2022. Da kvælstof- og fosforindholdet samt N/P ratioen i græsser først er overvåget fra 2018, er der ikke beregnet udviklingstendenser for disse indikatorer.
Tilførsel af næringsstoffer favoriserer kvælstofelskende plantearter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der foretrækker næringsfattige jord. Foto: Naturstyrelsen Storstrøm
