Strandengen består typisk af en række højdezoner, de såkaldte littoralzoner, der varierer med hensyn til vandstand og oversvømmelseshyppighed og dermed også sammensætningen af arter i vegetationen. Strandenge med naturlig hydrologi rummer en meget stor variation i fugtigheden og således både våde partier i lavninger nederst på strandengen og naturligt tørre strandoverdrev på de øvre dele af strandengen. Strandenge, der har været udnyttet til intensiv græsning og høslæt, er typisk afvandet med henblik på at forlænge græsningsperioden samt muliggøre omlægning til kulturgræsser eller udbringning af gødning og har derfor en mere ensartet hydrologi. Sænkning af vandstanden ilter jorden og fremmer herved omsætningen af organisk stof og frigørelsen af næringsstoffer. Dette påvirker sammensætningen af karplanter mod de mere kvælstofelskende og tørkeelskende arter. Samtidig sker der en negativ påvirkning af bl.a. de invertebrater, padder og fugle, der lever på fugtige strandenge med naturlig hydrologi.
En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Strandengenes hydrologi er derfor dokumenteret ved en estimeret vanddækning i 5 m cirklerne, samt Ellenbergs indikatorværdier for fugtighed og salinitet. Vanddækningen i 5 cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år, og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for planternes fugtighedspræferencer og dermed et udtryk for de hydrologiske forhold på levestedet integreret over en længere periode. Den gennemsnitlige indikatorværdi viser, om der i vegetationen er en overhyppighed af tørketolerante arter, der kan fortrænge de fugtighedskrævende arter, der er karakteristiske for naturtypen. Ellenbergs indikatorværdi for salinitet er et udtryk for planternes tilpasning til saltpåvirkning, og indikerer dermed, hvor hyppigt strandengsvegetationen oversvømmes, og hvor høj saltholdigheden af jordvandet er.
Tilstand 2017-2022
Vanddækningen i 5 m cirklerne er i gennemsnit på 5,1 %. Dette tyder på, at synligt vand dækker en lille del af naturtypens areal.
Den gennemsnitlige fugtighedsværdi er 7,0. Fugtighedsværdier på 5 kendetegner moderat fugtige levesteder, hvor arter som rød svingel, almindelig kvik, eng-rapgræs, hvid-kløver, almindelig rajgræs og almindelig røllike er de hyppigste, til fugtighedsværdier på 10, der karakteriserer vanddækkede forhold med tagrør, strand-kogleaks, blågrøn kogleaks, vand-pileurt og vand-skræppe. Fordelingen af fugtighedsværdierne peger på, at der er en meget stor variation i de hydrologiske forhold på strandengene, hvilket gør det vanskeligt at anvende indikatorværdien for fugtighed som direkte udtryk for strandengenes tilstand.
Den gennemsnitlige salinitetsværdi er 2,3. Omtrent halvdelen af prøvefelterne har en gennemsnitlig salinitetsværdi under 2, der er karakteristisk for svagt salte eller ferske levesteder, hvor arter som kryb-hvene, strand-svingel, eng-rapgræs, ager-tidsel, hvid-kløver, høst-borst, fløjlsgræs og gærde-snerle er hyppige. Kun en lille andel af prøvefelterne har en artssammensætning, der indikerer regelmæssige oversvømmelser med saltholdigt vand, hvor den gennemsnitlige indikatorværdi er over 4 og arter som strandasters, strand-annelgræs, kveller, strandgåsefod, vingefrøet hindeknæ, kødet hindeknæ og strandmalurt er de hyppigste arter.
Geografiske mønstre
Den gennemsnitlige fugtighed på strandengene er nogenlunde ens i hele landet. I Vest- og Nordjylland er der et større vanddækket areal og en større saltpåvirkning af strandengsvegetationen end i de to østlige regioner. Sidstnævnte stemmer overens med forskelle i havvandets salinitet langs de danske kyster.
Der er en signifikant større saltpåvirkning og vanddækket areal inden for - end uden for habitatområderne, mens der ikke er forskel på strandengenes fugtighed.
Udvikling 2004-2022
Overvågningsdata viser et signifikant fald i det vanddækkede areal på 0,27 % om året i perioden 2009-2022, men også en signifikant stigning i vegetationens fugtighed udtrykt ved Ellenbergs fugtighedsværdi på 0,007 enheder og i saltpåvirkningen udtrykt ved Ellenbergs saltværdi på 0,006 enheder om året i perioden 2004-2022.
Lav og åben strandengsvegetation med uforstyrret hydrologi er potentielt levested for en lang række arter, herunder mange ynglende fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
Afvanding i form af grøfter og dræn påvirker sammensætningen af karplanter mod mere kvælstof- og tørkeelskende arter. Da der er en stor naturligt variation i fugtigheden på mange strandengslokaliteter, er det imidlertid vanskeligt at anvende indikatorer for fugtighed som direkte udtryk for tilstand. Græssede strandenge og kalkoverdrev ved Åmølle, Mariagerfjord.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
