Strandengen er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Det gælder både periodiske oversvømmelser med havvand, der eroderer planter og jordbund, og fjernelse af biomasse ved græsning, høslæt og rørskær. Modsat vil ødelagt hydrologi, næringsbelastning og fravær af græssende dyr øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere strandengsvegetation. Høj og tæt plantevækst er desuden ofte negativt for habitatens ynglefugle, da mange arter kræver lavt græs på 5-20 cm i forårsperioden.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden på strandengene er i NOVANA programmet dokumenteret ved vegetationens højde og vedplantedækning, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning.
Tilstand 2017-2022
Vedplantedækningen er generelt meget lav på de overvågede strandenge med en gennemsnitlig dækning langt under 1 % for både lave og høje vedplanter. De hyppigst registrerede træer og buske er rynket rose, slåen, engriflet hvidtjørn, almindelig eg og glat hunde-rose fra tørre strandoverdrev og andre tørre partier på strandengen samt rød-el og grå-pil, hvor der er fremstrømmende ferskvand. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 48 cm, og halvdelen af prøvefelterne har en vegetationshøjde under 20 cm. Tilsvarende har knap 20 % af prøvefelterne en vegetationshøjde over 1 m, hvilket kunne tyde på at strandrørsump er udbredt på strandengene.
Endelig er der registreret tydelige tegn på græsning i 50 % af prøvefelterne. Den meget store andel af græssede strandenge, er også påvist i undersøgelsen af fordelingen af tilsagn til pleje af græs- og naturarealer i Nygaard m.fl. (2021), hvor der i 2020 var givet støtte til græsning på 53 % af strandengsarealet inden for habitatområderne. Der foretages slåning og høslæt på en meget lille del af strandengene.
Geografiske mønstre
Strandenge på Sjælland og øerne samt Østjylland og Fyn er generelt mere tilgroede, end i Vest- og Nordjylland. Her er således en mindre udbredelse af græsning og en højere vegetation.
Overvågningsdata peger endvidere på, at der er en signifikant lavere og mere åben vegetation samt tydelige tegn på græsning på en større andel af strandengene inden for habitatområderne end uden for.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige vegetationshøjde på 0,41 cm om året i perioden 2004-2022. Der er ingen signifikante ændringer i de resterende undersøgte indikatorer for dynamik og tilgroningsgrad i perioden 2004-2022.
Græsningsophør medfører, at en række levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter forsvinder. Foto: Naturstyrelsen Storstrøm
Vingefrøet hindeknæ, kveller og strand-annelgræs findes på strandenge med hyppige oversvømmelser med saltholdigt vand. Overvågningsstation ved Flasken. Foto: Naturstyrelsen Søhøjlandet
Nygaard, B., Fløjgaard C., Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2021. NOVANA 2020. Effektovervågning af terrestriske naturtyper. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 50 s. - Videnskabelig rapport nr. 477. https://dce2.au.dk/pub/SR477.pdf
