Strandengen er en meget variabel naturtype, der rummer en lang række arter med særlige tilpasninger til et saltholdigt miljø. Hele saltengszoneringen og de forskellige plantesamfund, der er knyttet til disse, hører med til naturtypen, ligesom vegetationen kan være både græsset og lavtvoksende samt tilgroet med rørsump.
Artssammensætningen på strandeng er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, antal enårige arter og de enårige arters andel af den samlede artsliste i 5 m cirklerne samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser, halvgræsser og bredbladede urter, samt udbredelsen af tagrør. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 12 plantearter i 5 m cirklerne på strandeng, og i godt en tiendedel af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er rød svingel, kryb-hvene, tagrør, harril, almindelig kvik, spyd-mælde, gåsepotentil, strand-vejbred og sandkryb.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 4,4 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning, og i omtrent en tiendedel af felterne er der mindst 10 følsomme arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er harril, strand-vejbred, sandkryb, strand-trehage, strandasters, strand-annelgræs og kveller.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,16 arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning, og der er kun fundet meget følsomme arter i godt en tiendedel af felterne. Tætblomstret hindebæger, stilket kilebæger, smalbladet hareøre, samel, udspilet star, soløje-alant, tandbælg, lav hindebæger og festgræs er de hyppigst forekommende arter, men de forekommer kun i lille andel af 5 m cirklerne.
Der er i gennemsnit registreret 1,6 enårige arter på strandeng, og i knap en tredjedel af felterne er der ingen enårige arter. De hyppigst registrerede enårige arter er spyd-mælde, salturt, strandgåsefod, strand-mælde og kødet hindeknæ. De enårige arter udgør i gennemsnit 14 % af de registrerede arter, hvilket er markant lavere end i enårig strandengsvegetation (48 %).
Kryb-hvene, rød svingel, tagrør, almindelig kvik, strand-annelgræs, eng-rapgræs, strand-svingel og de øvrige græsser dækker sammenlagt 69 % af jordoverfladen og udgør dermed en meget stor andel af vegetationsdækket. Tagrør findes i mere end halvdelen af prøvefelterne mens sandkryb, strand-vejbred, gåsepotentil, strandasters, strand-trehage, spyd-mælde, hvid-kløver og de øvrige bredbladede urter dækker sammenlagt 19 % af jordoverfladen. Harril, strand-kogleaks, sylt-star, blågrøn kogleaks, lyse-siv, enskællet sumpstrå og de øvrige arter af halvgræsser, siv og frytle dækker 14 % af jordoverfladen.
Der er registeret invasive arter, hvoraf rynket rose og engelsk vadegræs er hyppigst, i blot 2,4 % af 5 m cirklerne på strandeng.
Geografiske mønstre
Der er ikke væsentlige forskelle i artsindikatorerne for de fire regioner, dog er udbredelsen af tagrør og dækningen af halvgræsser højere på Sjælland og øerne i forhold til de andre tre regioner. Antallet af følsomme arter er højere i Nord- og Vestjylland og udbredelsen af invasive arter og antallet af meget følsomme arter er højest i Vestjylland.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere følsomme arter, meget følsomme arter og enårige arter og en større andel af enårige arter inden for – end uden for habitatområderne. Dækningen af græsser i 5 m cirklerne og udbredelsen af tagrør er lavere inden for end uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er et signifikant fald i det gennemsnitlige antal plantearter, og arter der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering, omlægning eller afvanding på hhv. 0,06 og 0,04 arter om året i perioden 2004-2022. Der er endvidere en signifikant stigning i udbredelsen af tagrør på 0,74 % i perioden 2004-2022. Da dækningen af bredbladede urter, græsser og halvgræsser i 5 m cirklen først er overvåget fra 2018, er der ikke beregnet udviklingstendenser for disse indikatorer. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen på strandeng.
På strandengen er strand-asters er en af de hyppigst registrerede arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
