Sicista betulina
Birkemus blev overvåget ekstensivt på landsplan under NOVANA-programmet i 2013-2014 og i 2005-2006 (Søgaard m.fl. 2013). Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2013-2014 blev birkemus eftersøgt på 48 lokaliteter; 31 i den atlantiske biogeografiske region og 17 i den kontinentale region, fordelt i hhv. 21 og otte 10km-kvadrater. Arten blev registreret på tre lokaliteter i tre 10km-kvadrater i den atlantiske region. Desuden blev der indrapporteret observationer af birkemus efter 2011 fra fem 10km-kvadrater i den atlantiske region ifm. NOVANA-overvågningen.
I alt blev arten registreret på ni lokaliteter fordelt på otte 10km-kvadrater inden for de tre delområder, hvorfra arten er kendt (Møller m.fl. 2011); det sydlige Jylland mellem Ribe-Haderslev og Varde-Horsens, og i det nordvestlige Jylland nord og syd for Limfjorden (Fig. 1, Tabel 1).
I 2005-2006 blev birkemus eftersøgt i NOVANA på 36 lokaliteter (23 i den atlantiske biogeografiske region og 13 i den kontinentale region) fordelt på hhv. tolv og syv 10km-kvadrater i den atlantiske og den kontinentale region. Desuden blev der i forbindelse med NOVANA-overvågningen indrapporteret observationer af birkemus fra offentligheden på tre lokaliteter, der alle var placeret i samme 10km-kvadrat i den atlantiske region. I alt blev arten registreret på fire lokaliteter i to 10km-kvadrater i den atlantiske region (Fig. 2). I forbindelse med NOVANA-overvågningen i 2013-2014 blev der indrapporteret dokumenterede observationer fra offentligheden fra fire lokaliteter i fire 10km-kvadrater (3 ATL, 1 KON) fra perioden 2005-2011 (Fig. 2).
NOVANA-overvågningen og andre registreringer fra et større kortlægningsprojekt (Møller m.fl. 2011) i perioden 2004-2017 viser, at birkemus forekommer i tre delområder; det sydlige Jylland i et bælte mellem Ribe-Haderslev og Varde-Horsens, og i det nordvestlige Jylland nord og syd for Limfjorden. Ved den seneste overvågning blev arten ikke registreret i den kontinentale region.
Birkemus Tabel 1. Antal lokaliteter og 10km-kvadrater med forekomst af birkemus i den atlantiske (ATL) og kontinentale (CON) biogeografiske region ved NOVANA-data fra perioderne 2005-2011 og 2012-2017.
Udbredelsesområdet for birkemus er beregnet ud fra landarealet for 10km-kvadrater med forekomst af arten i perioden 2012-2017 med et afstandskriterium (gap) på 30 km samt et gap ved Limfjorden. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den atlantiske og kontinentale region fremgår af tabel 2. Udbredelsesarealet er i realiteten ukendt, men der er angivet et areal med udgangspunkt i den viden, som NOVANA-overvågningen har bibragt. Det må antages, at der fortsat lever birkemus spredt i 10km-kvadrater mellem de spredte fund i hvert af delområderne.
Birkemus Tabel 2. Udbredelse af birkemus ved den ekstensive overvågning i perioderne 2005-2011 og 2012-2017, vurdering af udviklingen i 2005-2017 og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU).
Birkemusbestandenes størrelse og udvikling i de tre delområder er ukendt. Ændringer i birkemus udbredelse og forekomst på 10km-kvadratniveau mellem overvågningsperioder anvendes som en grov indirekte kvalitativ indikator for ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved tilbagegange i bestanden kan der dog ske en væsentlige reduktion i bestandsstørrelsen, før det giver anledning til ændringer i udbredelsesarealet og forekomst på 10km-kvadratniveau. I det omfang overvågningen afspejler ændringer i birkemus’ forekomst, er der ikke sket væsentlige ændringer i bestandenes størrelse.
Birkemus Tabel 3. Antal lokaliteter med forekomst og bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) for birkemus ved overvågningen i Danmark i 2005-2006 og 2013-2014, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Arealet med egnede levesteder for birkemus birkemus overvåges ikke er ukendt. Arealet af levesteder for birkemus er derfor opgjort som landareal af de 10km-kvadrater med forekomst af arten i 2013-2014. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4). Det reelle areal af egnede levesteder for birkemus inden for et kvadrat er mindre end hele landarealet af kvadratet.
NOVANA-overvågningen dækkede kun en mindre del af artens udbredelse (Møller m.fl. 2011). Overvågning af flere kendt af lokaliteter i 2012-2013 er formentlig årsagen til det tilsyneladende øgede forekomstareal, men arealet af egnede levesteder for birkemus vurderes at være faldende pga. manglende hensyntagen i naturforvaltningen (J.D. Møller, pers. medd.).
Birkemus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for birkemus baseret på overvågning i perioderne 2005-2011 og 2012-2017, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.
I forbindelse med et Projekt Birkemus, der blev gennemført i perioden 2007-2009, blev der registreret flere sikre observationer i de tre udbredelsesområder, inkl. observationer i den kontinentale region mellem Horsens og Haderslev (Møller m.fl. 2011).
Der mangler fortsat viden om birkemus’ krav til levesteder, udbredelse, bestandsstørrelser og –udviklinger. Birkemus har mere specifikke habitatkrav end andre smågnavere. Birkemus er fundet i en række forskellige naturtyper, der er karakteriseret ved en høj fugtighed og et tæt urtelag om sommeren. Om vinteren, hvor birkemusen er i dvale, har arten andre krav til levestederne. Om vinteren har arten brug for tørre og frostfri områder, fx diger, overdrevsskrænter og højtliggende hede- og plantageområder, der ligger tæt på sommerlevestederne.
NOVANA-overvågningen i 2013-2014 genfandt birkemus spredt i artens tre adskilte udbredelsesområder; i Sydjylland i et bælte mellem Varde-Horsens og Ribe-Haderslev, og i Nordvestjylland nord og syd for Limfjorden.
I afrapporteringen for NOVANA-perioden fra 2004-2011 (Søgaard m.fl. 2013) indgik data fra Projekt Birkemus (Møller m.fl. 2011). Kortlægningen fandt birkemus på flere lokaliteter i artens kendte udbredelsesområder i begge biogeografiske regioner. Der er ikke foretaget lignende intensive kortlægninger fra indeværende afrapporteringsperiode. Birkemus formodes fortsat at forekomme i den kontinentale region.
Det er ikke muligt at vurdere status for birkemus’ udbredelse, bestandsstørrelse og arealet af levesteder samt eventuelle ændringer i disse parametre ud fra de få, spredte registreringer i overvågningerne. Der forekommer sandsynligvis birkemus flere steder inden for artens udbredelsesområder i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region, som ikke er blevet overvåget. De lokale forekomster er formentlig fragmenterede inden for hvert delområde.
Birkemus Sicista betulina
Foto: Wikimedia Commons
Birkemus Figur 1. Forekomst og udbredelse af birkemus i 10km-kvadrater i 2013-2014 og indrapporterede, dokumenterede fund i forbindelse med NOVANA-overvågningen. Grønne kvadrater viser 10km-kvadrater med fund af arten, og åbne kvadrater viser undersøgte 10km-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region på land er vist med en sort streg.
Birkemus Figur 2. Forekomst og udbredelse af birkemus i 10km-kvadrater efter dansk kvadratnet i NOVANA i 2005-2006 og senere dokumenterede observationer fra perioden 2005-2011. Grønne kvadrater viser 10km-kvadrater med fund af arten, og åbne kvadrater viser undersøgte 10km-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region på land er vist med en sort streg.
Birkemus blev sidst rapporteret i 2014. Se rapporten her.
|
