Lutra lutra
Odder blev overvåget ekstensivt på landsplan under NOVANA-programmet i 2017 (Søgaard m.fl. 2013). Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
Tidligere er odder overvåget under NOVANA-programmet i 2004 og 2011-2012 efter samme metode. I 2011 skete en mindre tilpasning af netværket af overvågningsstationer for at sikre en mere ligelig dækning i alle kvadrater (Søgaard m.fl. 2011). I 2017 skete der en mindre justeringer af netværket af overvågningslokaliteter, så der var overvågningslokaliteter i alle N2000-områder med odder på udpegningsgrundlaget (Søgaard m.fl. 2017). Samtidig blev overvågningen på lokalitetsniveau beskåret, så yderligere lokaliteter i et kvadrat ikke blev undersøgt efter første fund af odderspor. Derfor indgår udviklingen og regionale forskelle i forekomsten på lokalitetsniveau ikke som tidligere i vurderingen af artens bevaringsstatus (Søgaard m.fl. 2013).
I 2017 blev odder overvåget i 487 10km-kvadrater. Arten blev registreret i 69 % af de undersøgte 10km-kvadrater (Fig. 1). På Fyn blev der i forbindelse med overvågningen i 2017 indsamlet odderekskrementer fra supplerende lokaliteter i tre kvadrater, hvor eftersøgningen på NOVANA-lokaliteterne var negativ.
I 2011-2012 blev odder overvåget i 489 10km-kvadrater. Der blev fundet spor efter arten i 60 % af de undersøgte 10km-kvadrater (Fig. 2).
I 2004 blev odder overvåget i 488 10km-kvadrater. Arten blev registreret i 53 % af de undersøgte 10km-kvadrater (Fig. 1). I 2006 blev odder blev desuden fundet i fem 10km-kvadrater på Sjælland ved en intensiv eftersøgning (Andersen 2007).
Overvågningen i 2017 registrerede odder i størstedelen af undersøgte 10km-kvadrater i Jylland i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region (Tabel 1). Den mindre fremgang i antallet af 10km-kvadrater med forekomst af odder i den atlantiske region skyldes formentlig primært, at flere kvadrater blev undersøgt, mens det øgede antal kvadrater i det sydøstlige Jylland i den kontinentale region formentlig afspejler en reel øget forekomst af odder i kvadraterne. Udbredelsen i Jylland er i kontakt med odders udbredelse i Slesvig-Holsten (Bundesamt für Naturschutz 2019).
På Fyn synes odderen at have etableret sig i løbet af den seneste overvågningsperiode. På Sjælland blev odder registreret i midten af 1990erne (Elmeros m.fl. 2006). Den lille forekomst blev i 2015 suppleret med tre oddere, som blev translokeret fra Jylland. Der blev dog også fundet ekskrementer fra odder med en anden genetisk profil end de udsatte i 2017 (Andersen 2017). Med odderens genindvandring til det sydligste Sverige i de seneste år (Loso & Roos 2019) vil arten formentlig kunne sprede sig naturligt til Sjælland og bidrage til en levedygtig forekomst af odder på øen.
Odder Tabel 1. Antal 10km-kvadrater med forekomst af odder i landsdele og den atlantiske (ATL) og kontinentale (CON) biogeografiske region ved NOVANA-overvågningerne i 2004, 2011-2012 og 2017.
Odder er tidligere overvåget i 1984-1986, 1991 og 1996 efter samme metode, som blev implementeret i NOVANA-programmet (Elmeros m.fl. 2006). I midten af 1980’erne fandtes odderen primært i det nordvestlige Jylland, men bestanden har siden midten af 1990’erne spredt sig (Fig. 4).
Udbredelsesområdet for odder er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst med et afstandskriterium (gap) på 90 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi (GRU) for udbredelsen fremgår af tabel 2.
Odder Tabel 2. Udbredelse af odder i den atlantiske og kontinentale biogeografiske region ved NOVANA-overvågninger i Danmark, vurdering af udviklingen i perioden 2004-2017 og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU).
Odderbestandens størrelse er ukendt, og overvågningen tilvejebringer ikke data ud fra hvilke bestandsstørrelsen kan estimeres. Antallet af 10km-kvadrater med forekomst af odder anvendes som en meget grov, indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en stor reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art, når det blot er forekomst/ikke-forekomst på 10km-kvadratniveau, der registreres ved overvågningen. Registreringen af bestandstilbagegange vil i udpræget grad være forsinket ved ekstensiv overvågning af territorielle arter med store home-ranges som odder.
Odder Tabel 3. Antal 10km-kvadrater med forekomst af odder (inkl. positive ved supplerende eftersøgninger ifm. NOVANA) i 2004, 2011-2012 og 2017, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Der foreligger ingen data og detaljeret viden om odders habitatbrug, der kan anvendes til estimering af arealet af egnede levesteder ud fra den ekstensive overvågning. Arealet af levesteder for odder er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4).
Landarealet af 10km-kvadrater med forekomst overestimerer det reelle areal med egnede levesteder for odder. Hos territorielle arter med store spredningsafstande som odder vil man finde strejfende individer uden for egnede levesteder, og individer, der er presset ud i suboptimale levesteder, hvor der ikke vil forekomme yngleaktivitet, fx kanaliserede vandløb og byområder.
Odder Tabel 4. Skønnet areal af levesteder i den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af odder i Danmark i 2004, 2011-2012 og 2017, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.
Odderen er på udpegningsgrundlaget for 75 Natura2000-områder i Danmark. Artens forekomst i de N2000-områder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget, er vurderet ud fra forekomsten på lokaliteter inden for N2000-områderne og en 1 km buffer omkring områderne (Tabel 5). Bufferen er lagt på fordi odder home-ranges strækker sig over flere kilometer vandløb og forekomst af odder inden for 1 km af et N2000-område også vil repræsentere forekomst af arten i egnede habitater i N2000-området. Desuden er flere af N2000-områderne for odder for små til at udgøre et selvstændigt levested. Fremgangen i antallet af N2000-områder med forekomst af odder fra 2011-2012 til 2017 skyldes primært, at flere N2000-områder blev undersøgt.
Odder Tabel 5 Forekomst af odder i de 75 Natura2000-områder for odder og en 1000m buffer omkring disse i 2004, 2011-2012 og 2017.
Odder er udbredt i hele Jylland i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region. Odder har øget sin udbredelse i den kontinentale biogeografiske region siden 2011-2012. En øget forekomst af odder på Fyn indikerer, at arten har etableret sig på øen. På Sjælland findes fortsat en lille forekomst. Bestandens størrelse er ukendt, men arten findes formentlig i alle egnede levesteder og strejfende uden for disse i alle vandløb og søer i begge biogeografiske regioner i Jylland.