Phocoena phocoena
Marsvinet findes i alle de danske farvande dog med stor variation i tæthe- den: Høje tætheder findes bl.a. i Bælthavet, Øresund, nær Skagen og ved Horns Rev, mens især de indre dele af Limfjorden og Østersøen omkring Bornholm har lave tætheder. Baseret på studier af morfologi og genetik samt satellitmærkninger er marsvin i danske farvande opdelt i tre populationer: 1) Østersøen, 2) Bælthavet (Bælthavet, Øresund, sydlige Kattegat og vestlige Østersø og 3) Nordsøen/Skagerrak (nordlige Kattegat, Skagerrak og Nordsøen). Bestanden i Østersøen er erklæret ”kritisk truet” af IUCN (International Union for Conservation of Nature).
Marsvin er fra 2011 blevet en del af den nationale overvågning, NOVANA. Overvågningen omfatter optællinger fra fly og båd samt passiv akustisk overvågning. Vurderingerne i denne rapport er baseret på disse data samt tre internationale europæiske optællinger i hhv. 1994, 2005 og 2016 og det store bestands- og udbredelsesprojekt i Østersøen, SAMBAH (2011-2013). Derudover indgår data fra Aarhus Universitets satellitmærkningsprogram (1997 – 2018) i vurderingen af udbredelse. Samlet set er marsvin registeret i alle danske farvande men som skrevet i varierende tæthed. Forekomst og udbredelse af marsvin i den danske den del af marine atlantiske og den marine baltiske biogeografiske region fremgår af Figur 1 og vurderes ikke til at have ændret sig væsentligt på hverken lang eller kort sigt (tabel 1).
Marsvin Tabel 1 Udbredelse af marsvin i den marine atlantiske og den marine baltiske biogeografiske region baseret på visuelle og akustiske observationer og satellitmærkning fra 1990-2018. Desuden vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU).
Marsvins gunstige referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) er ukendt, men pga. de mange presfaktorer i dens miljø, så som bifangst i garnfiskeriet, undervandsstøj, habitatforringelse og forurening vurderes den som større end den seneste aktuelle bestandsstørrelse for de tre populationer (Tabel 2). I mangel af international konsensus for GRB for marsvin, er der i denne vurdering valgt at benytte det øverste 95% konfidensinterval for seneste estimat som GRB.. På nationalt niveau giver det ikke giver mening at angive et referenceniveau, da bestandene er delt med nabolande.
Optællinger i Nordsøen i 1994, 2005 og 2016 viste ikke nogen nedgang i antal. I den baltiske region lever to bestande i dansk farvand: Én i de indre danske farvande og én i den indre Østersø inkl. farvandet omkring Bornholm. Optællinger viser at bestandens Østersøen er meget lille, og selvom en historisk bestandsstørrelse ikke kendes, vides det, at den er dramatisk reduceret i løbet af det 20. århundrede. Populationen betragtes som kritisk truet af IUCN. Optællinger af bestanden i de indre farvande indikerer en mindre nedgang fra 1994 til 2016. Bestandsestimaterne i indre danske farvande i 2012 og 2016 er stort set ens og højere end estimatet fra 2005, men pga. statistiske usikkerheder kræves flere tællinger for at vide om denne trend er stabil.
Marsvin Tabel 2. Bestandsstørrelse af marsvin (individer) i den marin atlantiske (Nordsøen/Skagerrak/nordlig Kattegat) og den marin baltiske (Kattegat/Bælthavet/Vestlige Østersø) biogeografiske region samt vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB). GRB er baseret på det øverste 95% konfidensinterval for estimatet. For den baltiske biogeografiske region er udvikling kun baseret på bælthavspopulationen, da der kun findes ét bestandsestimat for østersøpopulationen.
Marsvin forekommer som skrevet i alle danske farvande, der derved kan beskrives som levested for marsvin. I henhold til habitatdirektivet er der udpeget 16 Natura 2000-områder for marsvin i de områder med højest tæthed af marsvin, og disse områder må formodes at være de vigtigste levesteder. Der er i flere studier fundet sammenhæng mellem udbredelse af marsvin og dets føde, og de bedste levesteder må derfor være karakteriseret ved rigeligt fødegrundlag.
Marsvins levesteder forstyrres af skibsfart, anlægsarbejder (fx broer og havmølleparker) og fritidsaktiviteter på havet i form af støj, habitatreduktion og fysiske forstyrrelser. Fiskeri kan påvirke ved at reducere tilgængelig fødemængde samt ved utilsigtet bifangst, eller ved habitatnedbrydning i forbindelse med f.eks. bundtrawl. Miljøfremmede stoffer som fx tungmetaller, organokloriner og perfluorerede stoffer kan påvirke helbred og forplantning, da disse stoffer opkoncentreres i fødekæden og forekommer i de højeste koncentrationer hos toprovdyr som marsvinet. Støjforurening fx fra seismiske undersøgelser, ramninger ved havmøllekonstruktioner og eksplosioner under vand er vigtige faktorer, der kan påvirke levesteder. Den præcise grad af påvirkning på levesteder fra disse faktorer er ukendt.
Arealet af levesteder for marsvin er udregnet med udgangspunkt i de 10x10 km UTM-kvadrater, hvor arten forekommer og da marsvin forekommer i alle danske farvande stemmer levesteder overens i areal med udbredelse har været stabil (3). Da dette er uændret siden 1994, vurderes udviklingen både på lang og kort sigt at være stabil.
Marsvin Tabel 3. Estimeret areal (sum af 10x10 km kvadrater (á 100 km2)) af levesteder (egnet habitat) for marsvin i den marine baltiske og den marine atlantiske biogeografiske region samt udvikling på lang (1994-2018) og kort (2007-2018) sigt.
Marsvin forekommer i alle danske havområder, og den nuværende udbredelse vurderes ikke til at være ændret siden 1994 og vurderes samtidigt tilstrækkeligt til på lang sigt at bevare bestandene i både den marine baltiske og den marine atlantiske region.
Bestandsstørrelsen for marsvin i marine atlantiske region (Nordsø/Skagerrakpopulationen) er fundet uændret fra 1994 til 2016.I den marine baltiske region er der set en let tilbagegang for Bælthavspopulationen (Kattegat, Bælthavet, Øresund og vestlige Østersø) fra 1994 til 2016 og Østersøpopulationen (indre Østersø) vurderes som kritisk truet af IUCN.
Marsvin Phocoena phocoena
Foto: Erik Christensen/Wikimedia Commons
Marsvin Figur 1. Marsvin. Forekomst og udbredelse i UTM- kvadrater på 10x10 km baseret på visuelle og akustiske observationer og satellitmærkning fra 1994-2018. Farvet firkant angiver UTM-kvadrat med forekomst af arten i de to biogeografiske regioner: marin atlantisk (blå) og marin baltisk (grøn).
Marsvin Figur 2. Bestandsestimater af marsvin for Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og vestlig Østersø (øverst) og Nordsøen og Skagerrak (nederst). Blå markering indikerer det totale optællingsestimat, og rød indikerer estimater for bælthavspopulationen. Bemærk i 2012 optaltes kun bælthavspopulationen. Vertikale linjer viser 95 % konfidensintervaller. 
