Aarhus Universitets segl

Skovmår

Martes martes

Skovmåren overvåges ikke i NOVANA-programmet. Vurderinger af artens udbredelse, bestandsstørrelse og arealet af levested må som ved tidligere vurderinger baseres på ekspertvurderinger ud fra tilfældige observationer på forskellige citizen-science-platforme samt indleverede dyr til forskningsinstitutioner og zoologiske konservatorer (Elmeros m.fl. 2015). Kvaliteten og mængden af de tilfældige data muliggør ikke beregning af udbredelsesareal, bestandsstørrelse og -udvikling og arealet af levesteder.

Forekomst og udbredelse

Skovmår synes fortsat at være udbredt i det meste af Jylland syd for Limfjorden i begge biogeografiske regioner og på det meste af Sjælland i den kontinentale biogeografiske region (Baagøe & Jensen 2007, Elmeros m.fl. 2015). De spredte tilfældige fund kan dog ikke anvendes til at opgøre og beregne artens udbredelsesareal i det format som skal anvendes ved Artikel 17-afrapporteringen til EU.

Udbredelsen vurderes dog ikke at have ændret sig i den seneste afrapporteringsperiode 2012-2017 sammenlignet med den foregående afrapporteringsperiode 2006-2011. Skovmår forekom tidligere på Fyn i den kontinentale biogeografiske region (Degn & Jensen 1977), men den er formentlig nu uddød. Det seneste dokumenterede fund af skovmår på Fyn er fra 1999 (Baagøe & Jensen 2007).

Bestand

Størrelsen og udviklingen for de to separate bestande i hhv. Jylland og på Sjælland er ukendt. De tilfældige observationer på forskellige citizen-science-platforme og antallet af indleverede dyr er for fåtallige til at estimere bestandsstørrelser og -udvikling i bestandene (Elmeros m.fl. 2015).

Levesteder

Skovmårs levesteder blev tidligere beskrevet som større, sammenhængende skovområder (fx Degn & Jensen 1977), men skovmår lever og opretholder også territorier i mosaiklandskaber med spredte skove (fx Mergey m.fl. 2011).

Der findes formentlig egnede levesteder for skovmår spredt i det meste af Jylland syd for Limfjorden og på Sjælland bortset fra større områder med intensiv landbrugsdrift og byområder. Der foreligger dog ingen undersøgelser af skovmårs habitatpræferencer, krav til levesteder og sammenhængen mellem levestederne i forskellige danske landskaber ud fra hvilke arealet af potentielle levesteder for de to bestande kan estimeres og overvåges.

Supplerende oplysninger

Den genetiske diversitet hos skovmår faldt i sidste halvdel af 1900-tallet, specielt i bestanden i Jylland (Pertoldi m.fl. 2008). Diversiteten faldt selvom arten blev jagtfredet allerede i 1928 og arealet af skov har været stigende i perioden. Det skyldes formentlig at bestandene er begrænset af andre faktorer end skovarealet, fx efterstræbelse, øget fragmentering og faldende kvalitet af artens levesteder, fx menneskelig forstyrrelse. Den effektive bestandsstørrelse i den jyske bestand er meget lav, mens den i den sjællandske bestand er større (Pertoldi m.fl. 2008). Både bestanden i Jylland og på Sjælland vurderes dog at være mindre end den mindste bestandsstørrelse for en levedygtig bestand (Traill m.fl. 2007, 2010).

Konklusion

Tilfældige observationer og registreringer af skovmår indikerer, at arten er udbredt i det meste af Jylland syd for Limfjorden og på det meste af Sjælland. Artens udbredelse i Jylland og på Sjælland har formentlig ikke ændret sig siden afrapporteringen af status i 2006-2011. Arten er tilsyneladende forsvundet fra Fyn siden 2000.

Bestandsstørrelsen og arealet af levesteder og udviklingen af disse parametre i Jylland i begge biogeografiske regioner og på Sjælland i den kontinentale region er ukendt. 

Referencer

  • Baagøe HJ, Jensen TS 2007. Dansk Pattedyratlas. Gyldendal, København.
  • Degn HJ, Jensen B 1977. Skovmåren (Martes martes) i Danmark. Danske Vildtundersøgelser, hæfte 29.
  • Elmeros M, Asferg T, Søgaard B 2015. Metoder til vurdering af status og overvågning af skovmår og ilder iht. Habitatdirektivet. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 161.
  • Mergey M, Helder R, Roeder J-J 2011. Effect of forest fragmentation on space-use patterns in the European pine marten (Martes martes). Journal of Mammalogy 92: 328-335.
  • Pertoldi C, Baker SF, Madsen AB, Jørgensen H, Randi E, Muñoz JQ, Baagøe HJ, Loeschcke V 2008. Spatio-temporal population genetics of the Danish pine marten (Martes martes). Biological Journal of the Linnean Society 93: 457-464.
  • Traill LW, Bradshaw CJA, Brook BW 2007. Minimum viable population size: A meta-analysis of 30 years of published estimates. Biological Conservation 139: 159-166.
  • Traill LW, Brook BW, Frankham RR, Bradshaw CJA 2010. Pragmatic population viability targets in a rapidly changing world. Biological Conservation 143: 28–34.