Halichoerus grypus
Gråsælen blev stort set udryddet i Danmark i forbindelse med et dusørsystem for nedlagte sæler i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet (Søndergaard m.fl. 1976). Siden år 2000 er arten imidlertid forekommet i stadig større antal i danske farvande. Der forekommer dyr fra to større bestande i danske farvande: i Vadehavet, den vestlige Limfjord og Kattegat forekommer sæler fra en større Nordsøbestand, mens der i Østersøen og Kattegat, hvor de to bestande overlapper forekommer sæler fra en større Østersøbestand. Målrettet overvågning af Østersøgråsælernes yngle- og fældeperioder (hhv. februar/marts og maj/juni) er implementeret i de indre farvande i 2011. Overvågning af Nordsøgråsælernes yngle- og fældeperioder (hhv. november/december og marts/april) blev implementeret i Vadehavet i 2015. Tidligere er arten blevet registreret i forbindelse med overvågningen af spættede sæler i fældeperioden (august). Forekomst og udbredelse af gråsæl baseret på visuelle observationer og satellitmærkningsdata i perioden 2007-2018 i den baltiske og den marine atlantiske biogeografiske region i Danmark fremgår af Figur 1.
Gråsæl Tabel 1. Udbredelse i den marine, altantiske og den marine baltiske biogeografiske region baseret på visuelle observationer og satellitmærkning i perioden 2007- 2018 samt udvikling i perioden 2007-2018. Desuden vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU).
Gråsælerne i Danmark stammer fra to bestande med stor udbredelse: En nordsøbestand, med sin primære udbredelse omkring De britiske Øer, og sekundært i Vadehavet og en bestand med udbredelse i hele Østersøen. I Danmark forekommer gråsælen på hvilepladser i Vadehavet, Kattegat og Østersøen. Gråsælerne i Kattegat stammer fra begge bestande, tilsyneladende med en overvægt af sæler fra Nordsøbestanden (Fietz m.fl. 2016).
I den danske Østersø er gråsælerne i forbindelse med fældeperioden i maj- juni talt fra fly og/eller med teleskop fra land fra 2009. De eneste hvilepladser i den danske Østersø med en betydelig og stabil forekomst af gråsæler er Rødsand vest for Falster og klippeskærene Ertholmene ved Christiansø. Østersøen har de største forekomster af gråsæl i danske farvande, men den foreløbige top i 2015, hvor der blev talt 850 sæler (Figur 2).
I Kattegat er registreret gråsæler ved de fleste flyoptællinger af spættet sæl siden 2003, hvor arten tidligere kun blev registreret sporadisk. De største forekomster er registreret i februar og marts i starten af fældeperioden for de Nordsøgråsælerne, hvor der er talt op til 117 gråsæler (i 2015). I Østersøbestandens fældeperiode i maj-juni er der talt op til 88 gråsæler (2017) (Figur 2).
I Vadehavet blev optællinger af fældende gråsæler initieret i 2015. Her er der talt op til 332 (2017) (Figur 2).
Den eneste faste yngleplads for gråsæler i Danmark er Rødsand, hvor der fra 2003 er registreret 1-6 fødsler de fleste år, toppende med 10 unger i 2017. Derudover er der enkelte år set en til to unger ved Læsø, Anholt, Samsø og Rømø. Arten yngler altså i Danmark, men i meget lavt antal i forhold til forekomsten af voksne dyr.
Da gråsæler bevæger sig over store afstande, og de i Danmark forekommende dyr stammer fra to bestande med forskellige yngle- og fældeperioder, gi- ver det ikke mening at tale om en dansk bestand af gråsæler. Vi kan estimere antallet af dyr, der fælder på danske hvilepladser. I 2007 har det drejet sig om anslået 50-100 dyr i den marine baltiske region (Østersøbestanden) og 10-20 i den marine atlantiske region (Nordsøbestanden). I 2018 drejer det sig om ca. 470 dyr fra Østersøbestanden og 300 dyr fra Nordsøbestanden, fordelt på 229 dyr i Vadehavet og 70 i Kattegat. Hertil kommer et antal dyr der befinder sig i vandet på optællingstidspunktet, der ikke er inkluderet i de her givne tal.
Gråsæl Tabel 2. Bestandsstørrelse af gråsæl (individer) i den marine atlantiske og den marine baltiske biogeografiske region ved overvågningen i Danmark, langsigtet udvikling (1994-2018), kortsigtet udvikling (2007-2018) samt vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Den gunstige referenceværdi for bestandsstørrelsen i Danmark vurderes som større end den seneste aktuelle bestandsstørrelse på regionalt niveau i alle danske farvande, da det vurderes, at forekomsten er langt under historiske niveauer (Tabel 2).
Gråsæl er dels afhængig af havområder med tilstrækkeligt fødegrundlag, dels af uforstyrrede hvilepladser på land, hvor nøgleaktiviteter som pelsskifte og fødsel/diegivning foregår. Gråsælen i Østersøen har været påvirket af miljøgifte fra 60’erne og frem, hvor op til 80 % af hunnerne har været sterile (Bergmann 1999). Disse problemer er i takt med reduktioner i niveauet af de relevante miljøgifte kraftigt reduceret i dag. Gråsælen blev fredet i 1967 i Danmark, men var på det tidspunkt allerede udryddet.
Arealet af levesteder for gråsæl er udregnet hhv. i vand og på land med udgangspunkt i de 10x10 km UTM-kvadrater, hvor arten forekommer (Tabel 5.1.5.3). Arten forekommer i alle danske farvande, bortset fra den indre Limfjord, hvor den ikke er registreret. På land forekommer arten på uforstyrrede hvilepladser i Vadehavet, vestlige Limfjord, Kattegat, Øresund, og den vestlige Østersø. Gråsæl har på land tidligere også haft udbredelse i Lillebælt og Sydfynske Øhav (Søndergaard m.fl. 1976), hvor hvilepladser potentielt kan blive genetablerede, hvis bestanden fortsætter den positive udvikling.
Gråsæl Tabel 3. Skønnet areal (sum af 10x10 km kvadrater á 100 km2) af hhv. hvilepladser på land ved overvågningen af arten i Danmark i 2018 og udbredelse i vand baseret på visuelle observationer og satellitmærkningsdata i perioden 2007-2018 i den marine atlantiske og marine baltiske biogeografiske region samt langsigtet udvikling (1994-2018) og kortsigtet udvikling (2007-2018). Desuden vurdering af referenceværdi for areal af egnede levesteder for arten (GRU).
Bestandsstørrelsen er opgjort på baggrund af optællinger fra fly af sæler på hvilepladser. For at gøre rede for sæler, der er i vandet under optællingen, kan man benytte en korrektionsfaktor udregnet på basis af data fra mærkede sæler. En sådan faktor kendes ikke for gråsæler omkring Danmark, så antallet af sæler i de biogeografiske regioner i Tabel 2. er anslåede værdier.
Det forudses, at den nuværende udvikling fortsætter, og at gråsælen i Danmark vil øge i både udbredelse og antal. De i Danmark forekommende dyr stammer fra to bestande, hvor udviklingen i begge har været positiv i de senere år. Bestandene i den marine baltiske og den marine atlantiske biogeografiske region i Danmark har været i en positiv udvikling.