Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor registreres høljer?

Højmoser er kendetegnet ved, at der er opbygget så meget tørv, at mosen ikke har forbindelse med grundvandet i den underliggende jordbund og derfor kun modtager regnvand. Tørvelaget opretholder et såkaldt ’sekundært vandspejl’. På den centrale flade af aktive højmoser med naturlig hydrologi dannes en mosaik af våde lavninger (høljer) med sphagnummosser, hvid næbfrø, smalbladet kæruld og rundbladet soldug og forholdsvis tørre tuer med revling, hedelyng, klokkelyng og rosmarinlyng.

Forholdet imellem tuer og høljer bestemmes af de hydrologiske forhold og uforstyrrede højmoser vil have en højere relativ dækning af høljer end højmoser med forstyrret hydrologi. Den naturlige hydrologi på aktive højmoser er ofte påvirket af menneskelige aktiviteter i landskabet, der omgiver moserne. Det er både i form af lokal afvanding ved drænrør, drængrøfter, og kanalisering, men også tilplantning, vandindvinding til drikkevand og markvanding i det omgivende landskab kan føre til en sænkning af grundvandsspejlet.

I klimatisk våde eller kolde perioder vil tuearealet være mindre end høljearealet, mens det modsatte forhold gør sig gældende i mindre fugtige perioder.  Høljernes relative dækning forventes derfor at ændres med klimaforandringer.

Hvordan registreres høljer?

Dækningen af høljer registreres direkte i felten for aktive højmoser og har været en del af overvågningen siden 2004. I forbindelse med udlægningen af prøvefelter på aktive højmoser er foretaget en fravælgelse af permanent vanddækkede overflader (se den tekniske anvisning her). Den registrerede dækning af høljer vil derfor være et underestimat af deres reelle omfang på overvågningsstationerne.