Hovedformålet med kontrolovervågningen af de terrestriske habitatnaturtyper er, at generere data til vurdering af bevaringsstatus i henhold til habitatdirektivets Artikel 17. Vurderingerne af bevaringsstatus foretages for hver af de 43 terrestriske habitatnaturtyper og en af grundpillerne i overvågningen er derfor en entydig og konsistent naturtypebestemmelse. En vigtig forudsætning for en meningsfuld analyse af indikatorernes tilstand og udvikling i denne netrapport, er at de enkelte prøvefelter bliver behandlet under de (n) mest relevante naturtype(r).
I felten foretages en bestemmelse af naturtypen ud fra fysio-geokemiske forhold og observerede plantearter. Som et led i den årlige kvalitetssikring af de indsamlede overvågningsdata foretager Fagdatacentret kvalitetssikring af den feltbaserede naturtypebestemmelse. Og i forbindelse med analyserne af habitatnaturtypernes tilstand og udvikling foretages også en udpegning af naturtypebestemmelser, hvor feltregistreringerne ikke har været konsistente gennem overvågningsperioden. Til dette formål anvendes blandt andet floristiske klassifikationsmodeller som i Moeslund m.fl. (2023), Nygaard m.fl. (2009) og Ejrnæs m.fl. 2004. Det kan være stationer, der har været typebestemt som klithede (2140) nogle år og tør hede (4030) andre år. Eller prøvefelter, der veksler mellem naturtyperne aktiv og nedbrudt højmose. I forbindelse med kvalitetssikringen udpeges også prøvefelter, der er landet i områder, der ikke tilhører en habitatnaturtype (som eksempel 9 i Tabel Q1) eller udvikler sig i en tilstand, der ikke lever op til kriterierne for en habitatnaturtype (eksempel 7). De fleste afvigelser kan afklares ved at Miljøstyrelsen revurderer registreringerne af arter og strukturer, mens andre kun kan afklares i felten. Her tages stilling til om der er tale om reelle forandringer eller om naturtypebestemmelsen skal rettes.
Tilstandsanalyserne foretages som udgangspunkt ud fra den feltbaserede naturtypebestemmelse, uanset hvilke naturtyper, der har været registreret i prøvefeltet i de foregående år. Således vil et prøvefelt, der har været typebestemt som strandeng (1330) i en årrække, men henføres til en anden habitatnaturtype eller en ikke-habitatnaturtype i den seneste registrering, blive udeladt fra analyserne for strandeng (se eksempel 1 i Tabel Q1). Herved respekteres hvis vurderingen i felten har været, at tilstanden ikke lever op til kriterierne for strandeng (1330) ved brug af naturtypenøglen og naturtypebeskrivelserne, der begge afspejler den danske fortolkning af habitatdirektivet. Det samme gælder et prøvefelt, der har ligget i en grå/grøn klit (2140) gennem hele overvågningsperioden, med undtagelse af den seneste registrering, der er foretaget i en klithede (2140) (se eksempel 4). Her indgår prøvefeltet i tilstandsanalyserne for klithede.
Som følge af GPS-usikkerheden placeres prøvefelterne ikke præcis det samme sted hver gang, der foretages en registrering. Og da en stor del af overvågningsstationerne rummer småskala variation i jordbundstype, hældning og orientering, successionsstadium, næringsstatus og hydrologi, er det ikke altid den samme naturtype, der overvåges i prøvefelterne fra gang til gang. Hertil kommer at der kan være forskel i inventørernes tolkning af naturtypernes definitioner og vurdering af deres naturlige variationsbredde. Det er særligt vanskeligt at adskille naturtyper som forekommer i de samme landskaber, og som har et væsentligt overlap i økologi og sammensætning af arter, fx grå/grøn klit (2130), klithede (2140) og enebærklit (2250) (se Figur G1) eller kalkoverdrev (6210) og surt overdrev (6230).
Hovedparten af prøvefelterne er dog typebestemt som den samme habitatnaturtype i alle registreringerne (tre ud af fire prøvefelter), som vist for revling-indlandsklit i eksempel 3 i Tabel Q1. Godt en femtedel af prøvefelterne har været typebestemt som to naturtyper og 4 % som tre naturtyper i perioden 2004-2022, mens enkelte veksler mellem fire til seks forskellige naturtyper (oftest med flere typer af ikke-habitatnatur). Det er typisk fordi prøvefeltet ligger på grænsen mellem to eller flere naturtyper og som følge af GPS-usikkerheden lander skiftevis i den ene og den anden (eksempel 5 og 6), at tilstanden ligger nær bundgrænsen for naturtypens definitioner (eksempel 10) eller fordi arealet er under forandring (eksempel 7 og 8).
For hver naturtype er udviklingstendenserne analyseret på prøvefelter, der opfylder følgende kriterier:
Alle årgange indgår i trendanalyserne for de naturtyper, der opfylder ovenstående kriterier, også registreringerne fra de år hvor der er vurderet en anden naturtype.
Ejrnæs, R., Bruun, H.H., Aude, E. & Buchwald, E., 2004: Developing a classifier for the Habitats Directive grassland types in Denmark using species lists for prediction. Applied Vegetation Science. 7. 71 - 80. 10.1111/j.1654-109X.2004.tb00597.x.
Moeslund, J.E., Andersen, D.K., Brunbjerg, A.K., Bruun, H.H., Fløjgaard, C., McQueen, S.N., Nygaard, B. and Ejrnæs, R., 2023: High nutrient loads hinder successful restoration of natural habitats in freshwater wetlands. Restoration Ecology, 31: e13796. https://doi.org/10.1111/rec.13796
Nygaard, B., Ejrnæs, R., Baattrup-Pedersen, A. & Fredshavn, J.R., 2009: Danske plantesamfund i moser og enge – vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 144 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 728.
Tabel Q1. Eksempler på naturtypebestemmelser i samme prøvefelt i år 1-7 i første (2004-2010), anden (2011-2016) og tredje (2017-2022) programperiode. De sidste to kolonner angiver hvilken eller hvilke naturtyper prøvefeltet indgår i analyserne af tilstand og udvikling for. Naturtypekoden refererer til habitatnaturtyperne i Tabel A.
