Klitheden findes i stabile klitter, hvor kalkindholdet typisk er lavt som følge af udvaskning. Vegetationens sammensætning af arter afspejler blandt andet de topografiske og hydrologiske forhold, idet naturtypen rummer både tørre klitheder med revling og hedelyng, og fugtige lavninger med mosebølle, pors og klokkelyng.
Artssammensætningen i klithede er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering, afvanding eller tilgroning. Klitternes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser, halvgræsser, bredbladede urter, dværgbuske (herunder revling, hedelyng og klokkelyng), mosser og laver. Endelig er udbredelsen af invasive arter, herunder rynket rose, bjerg-fyr og stjerne-bredribbe, inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Forholdet mellem dværgbuske og græsser, samt laver og mosser i vegetationsdækket er udvalgt som udtryk for vegetationens tilpasning til næringsstatus. Græsser er typisk mere konkurrencedygtige end dværgbuske under næringsrige forhold, og forholdet mellem disse forventes at ændres ved en øget tilgængelighed af næringsstoffer. Laver er særdeles følsomme overfor næringsbelastning, og dækningsgraden af laver er derfor udvalgt som indikator for klithedernes tilstand og udvikling. Endelig er dækning og udbredelse af bølget bunke udvalgt, da græsset forventes at øge sin udbredelse og dækning i næringspåvirkede klitheder.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 13 plantearter i 5 m cirklerne i klithede, og i godt en tiendedel af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er revling, hedelyng, sand-star, bølget bunke, klokkelyng, almindelig kongepen, sand-hjælme, gråris, mose-bølle, tormentil, almindelig engelsød og almindelig hvene. Der er i gennemsnit registreret 7,6 arter i 5 m cirklerne i klithede, der er følsomme overfor eutrofiering, afvanding eller tilgroning, og en femtedel af felterne rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er revling, hedelyng, sand-star, klokkelyng, mose-bølle, almindelig engelsød, almindelig star, smalbladet høgeurt og blåmunke. Der er i gennemsnit registreret 0,62 arter i 5 m cirklerne i klithede, der er meget følsomme overfor eutrofiering, afvanding eller tilgroning, og i mere end halvdelen af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, tandbælg, hunde-viol, tuekogleaks, djævelsbid og smalbladet timian.
Bredbladede urter dækker sammenlagt blot 4,2 % af jordoverfladen i klithede ud fra pinpoint-data med klokkelyng, almindelig kongepen, tormentil, smalbladet høgeurt og blåmunke som de hyppigst registrerede arter. Dværgbuskene dækker sammenlagt 72 % ud fra pinpoint-data og den estimerede dækning i 5 m cirklerne er på 66 %. Dækningen af revling og hedelyng er på 34-35 %, mens klokkelyng har en dækning på 5,3 %. Mose-bølle er også vidt udbredt i klitheden, mens engelsk visse, tyttebær og tranebær er mere spredt forekommende.
Halvgræsser, siv og frytle dækker 6,6 % af jordoverfladen i 5m cirklen. Græsser, med bølget bunke, sand-hjælme, almindelig hvene, blåtop, fløjlsgræs, eng-rapgræs og rød svingel som de hyppigste arter, dækker sammenlagt en tredjedel af jordoverfladen ud fra pinpoint-data, og i omtrent en fjerdedel af prøvefelterne dækker græsserne mere end 50 %. Bølget bunke dækker alene knap en femtedel af jordoverfladen, og arten optræder i to ud af tre prøvefelter.
Laverne dækker 1,8 % af jordoverfladen i klithede ud fra pinpoint-data. Der mangler laver i 90 % af prøvefelterne, og kun i ganske få procent af prøvefelterne dækker laverne mere end halvdelen af jordoverfladen. Mosserne dækker 31 % af jordoverfladen i 5 m cirklen og i omtrent en tredjedel af prøvefelterne udgør dækningen af mosser mere end 50 %.
Den gennemsnitlige ratio mellem dværgbuske og græsser samt laver og mosser er på hhv. 0,69 og 0,03.
Der er registreret invasive karplanter i 29 % af prøvefelterne med klithede. De hyppigste invasive arter er stjerne-bredribbe (i 11 % af prøvefelterne), bjerg-fyr (10 %), andre arter af fyr (9,6 %), rynket rose (6,1 %), invasive arter af gran (5,4 %) og glansbladet hæg (4 %).
Der er et signifikant fald i dækningen af laver på 0,34 %, dværgbuske på 0,8 % og bredbladede urter på 0,2 %, om året, mens der er en signifikant stigning i udbredelsen af bølget bunke på 1,1 % om året i perioden 2004-2022. Der er ingen signifikante ændringer i udbredelsen af invasive arter (herunder stjerne-bredribbe, rynket rose og bjerg-fyr) i perioden.
Geografiske mønstre
Klithede er overvåget i alle fire regioner, men med det største antal prøvefelter i Nord- og Vestjylland. De nordjyske klitheder adskiller sig ved en markant højere dækning af klokkelyng og relativt mange meget følsomme plantearter, men også ved en lav udbredelse af rynket rose og bølget bunke. I de vestjyske klitheder er registreret bølget bunke i en meget stor andel af prøvefelterne, dog med en relativt begrænset gennemsnitlig dækning. Der er invasive karplanter i 40 % af prøvefelterne, især i form af stjerne-bredribbe og bjerg-fyr. I Østjylland og på Fyn er der registreret relativt få arter og udbredt forekomst af rynket rose, men også en meget høj dækning af laver. På Sjælland og øerne er der relativt mange følsomme arter og en høj dækning af hedelyng, men også en lav dækning af mosser og laver på de relativt få overvågningsstationer.
Overvågningsdata viser endvidere, at der er signifikant højere dækning af dværgbuske, herunder hedelyng og klokkelyng inden for - end uden for habitatområderne. Der er endvidere registreret en signifikant lavere udbredelse af invasive karplanter, herunder også rynket rose og bjerg-fyr, inden for - end uden for habitatområderne, mens udbredelsen af stjerne-bredribbe og dækningen af mosser er højere inden for – end uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Overvågningsdata viser at der er en signifikant stigning i antallet af arter på 0,06 arter om året og et signifikant fald i udbredelsen af bjerg-fyr på 0,78 % om året i perioden 2004-2022. Der er et signifikant fald i dækningen af laver, lavernes andel af kryptogamfloraen, dværgbuske i 5m cirklen, dværgbuske i pinpoint rammen, revling og klokkelyng på hhv. 0,41 %, 0,003 %, 0,63 %, 0,78 %, 0,78 % og 0,03 % om året, mens der er en signifikant stigning i udbredelsen af rynket rose, stjerne-bredribbe og bølget bunke på hhv. 0,007 %, 0,24 % og 1,01 % om året i perioden 2004-2022.
Dværgbuskene dækker sammenlagt tre fjerdedele af jordoverfladen i klithederne med revling som langt den hyppigst registrerede art.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
