En lysåben klithedevegetation med mulighed for opretholdelse af dominans af dværgbuske forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning af klitheder forekommer typisk via atmosfærisk deposition. Klitterne kan dog lokalt være påvirket af ophobede næringsstoffer fra tidligere direkte gødskning (med henblik på at fremme plantevæksten i forbindelse med græsning), afdrift fra dyrkede marker eller næringsbelastet dræn- og overfladevand fra omkringliggende landbrug.
Næringsstatus i klithederne er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i jordbunden, C/N-forholdet i jordbunden, kvælstof- og fosforindholdet i løvet, samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio.
Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske afspejler den aktuelle kvælstofdeposition, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH.
Tilstand 2017-2022
Klithedernes pH ligger i gennemsnit på 3,5, og næsten alle målingerne ligger mellem 3 og 4.
C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden er på 22, hvilket vurderes at være meget lavt. Det lave forhold indikerer, at kvælstofindholdet i det øverste morlag er så højt, at omsætningsforholdene på klithede er i forandring mod et mere næringsrigt økosystem.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i skudspidserne af dværgbuske (hedelyng og revling) på 1,3 %, og meget få målinger ligger under 1 % kvælstof, der vurderes at være niveauet for relativt upåvirkede lokaliteter i Danmark. Knap en fjerdedel af målingerne ligger over 1,4 %, hvilket tyder på en vis påvirkning af kvælstof fra luften og/eller mineralisering af kvælstof i morlaget. Der er målt et gennemsnitligt fosforindhold på 0,13 % og en N/P ratio på 11. Det tyder således på, at tilgængeligheden af kvælstof er lav sammenligneligt med fosfor og at klithederne er kvælstofbegrænsede. Mindre end en tiendedel af prøverne har en N/P ratio over 16, hvilket indikerer, at fosfor kun er begrænsende for planternes vækst på en lille andel af arealet med naturtypen.
Den gennemsnitlige næringsratio er 0,68, og den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof er 2,5, hvilket er kendetegnende for næringsfattige levesteder.
Geografiske mønstre
De gennemsnitlige værdier for næringsstatus er nogenlunde ens i alle fire regioner, mens der er et lidt lavere C/N-forhold og højere pH i de relativt få prøvefelter på Sjælland og øerne.
Overvågningsdata viser endvidere, at pH, kvælstofindholdet i skudspidserne af dværgbuske samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratioen er lavere, mens C/N-forholdet er højere inden for - end uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Overvågningsdata viser en signifikant stigning i Ellenbergs indikatorværdi for kvælstof og næringsratioen på hhv. 0,007 og 0,001 enheder om året i perioden 2004-2022. Samtidig er der et signifikant fald i jordbundens pH og C/N-forhold på hhv. 0,014 og 0,19 enheder om året i perioden. Da fosforindholdet i dværgbuske først er overvåget fra 2018, er der ikke beregnet udviklingstendenser for denne indikator samt N/P ratio. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for næringsstatus i klitheder.
Der er registreret en signifikant stigning i mængden af kvælstof i skudspidser af dværgbuske (fx hedelyng) på klithederne i perioden 2004-2015.
Foto: Peter Wind, AU
