Klitheden er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der i kombination med sure og næringsfattige forhold formår at holde klithedernes plantedække i et ungt succesionsstadium. De naturlige forstyrrelser omfatter både erosion og sandpålejring ved vindens kraft og fjernelse af biomasse ved græsning og høslæt. Modsat vil ødelagt hydrologi, næringsbelastning og fravær af græssende dyr øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere klithedevegetation med træer og buske eller dominans af græsser frem for dværgbuske.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i klithederne er i NOVANA programmet dokumenteret ved vegetationens højde, dækning af bar mineraljord, høje og lave vedplanter, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse, samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning og rydning.
Tilstand 2017-2022
Vedplantedækningen er generelt lav i de overvågede klitheder med en gennemsnitlig dækning på 8,2 % og 3,9 % for hhv. lave og høje træer og buske. De hyppigst registrerede vedplanter er gråris, pors, almindelig gedeblad, krybende pil, bjerg-fyr, krybende pil, klit-fyr, dun-birk, stilk-eg, almindelig ene og skov-fyr. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 18 cm, to ud af tre prøvefelter har en vegetationshøjde under 20 cm, og mindre end 5 procent har en vegetationshøjde over 40 cm. Mindre end 0,1 % af jordoverfladen er bar mineraljord ud fra pinpoint-data. Endelig er der registreret tydelige tegn på græsning i 19 % af prøvefelterne mens rydning kun forekommer undtagelsesvis (3,5 %) på klitheder.
Geografiske mønstre
Hovedparten af de overvågede klitheder findes i Nord- og Vestjylland. De nordjyske klitheder adskiller sig ved en højere dækning af lave vedplanter og en mindre dækning af høje vedplanter end i de øvrige regioner. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er nogenlunde ens i hele landet, dog er vegetationen lidt lavere i den østjyske region, hvilket kan forklares ved den meget lave og åbne vegetation i klithederne på Anholt. Græsning er mere udbredt på de relativt få sjællandske klitheder end i de øvrige landsdele.
Overvågningsdata viser endvidere, at der er en signifikant lavere samlet dækning af vedplanter og dækning af høje vedplanter i klithederne inden for - end uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i dækningen af høje og lave vedplanter samt den samlede dækning af vedplanter på hhv. 0,15 %, 0,18 % og 0,35 % om året i perioden 2004-2022. Samtidig er der dog en signifikant stigning i udbredelsen af græsning på 0,0002 % om året i perioden. Det tyder på en tiltagende tilgroning på nogle stationer og øget udbredelse af græsning på andre.
Græsning på klithede bidrager til at holde plantedækket i et ungt succesionsstadie. Foto: Sebastian Johnshøj
Lysåben klithede med dominans af dværgbuske og lav dækning af vedplanter. Overvågningsstation på Rømø. Foto: Naturstyrelsen Vadehavet
