Aktiv højmose er kendetegnet ved, at substratet, som planter og laver lever i, er dannet af tørvemos, der fungerer som en svamp, der suger vand til sig fra omgivelserne og holder på vandet. En aktiv højmose hvælver sig over omgivelserne, idet tørvemosserne bygger mere og mere tørv op. Adskillelsen fra grundvand og underliggende jordlag betyder, at højmosen er ekstremt næringsfattig, hvilket er årsagen til, at man udelukkende finder arter, som er ekstremt nøjsomme, og som tolererer en lav pH. De våde, sure og næringsfattige forhold sikrer, at kun tørvemosser, dværgbuske og ganske få bredbladede urter og halvgræsser kan klare sig. Randen af højmosen er en smule mere næringsrig, og i lagg-zonen omkring højmosen er der typisk et åbent vandspejl og forbindelse til jordlagene og omgivelserne, hvilket gør det muligt for vedplanter som birk, tørst, pil og nåletræer at etablere sig. Alle Danmarks større aktive højmoser er omfattet af NOVANA-overvågningen.
Artssammensætningen i aktiv højmose er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning. Tilstand og udvikling i aktiv højmose er endvidere dokumenteret ved dækningen af laver, mosser, tørvemosser, græsser, halvgræsser, bredbladede urter og dværgbuske, samt udbredelsen af levermosset almindelig flagelmos (Odontoschisma sphagni). Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 8,5 arter i 5 m cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 6,7 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering eller tilgroning. De hyppigst registrerede arter er tue-kæruld, hedelyng, tranebær, dun-birk, klokkelyng, revling og smalbladet kæruld, hvor de fleste er følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning.
Der er i gennemsnit registreret 0,8 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og i knap halvdelen af prøvefelterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er rundbladet soldug, hvid næbfrø og tuekogleaks.
I aktiv højmose er tre fjerdedele af jordoverfladen dækker af tørvemosser med brodspids-tørvemos (Sphagnum fallax), kohorns-tørvemos (Sphagnum rubellum), rød tørvemos (Sphagnum magellanicum) og pjusket tørvemos (Sphagnum cuspidatum) som de hyppigst registrerede arter, mens laverne har en forsvindende lille dækning. Levermosset almindelig flagelmos (Odontoschisma sphagni) er en karakteristisk art for aktive højmoser, der vokser ovenpå tørvemosser. Arten er fundet i en sjettedel af 5 m cirklerne. Den samlede dækning af mosser er 84 % og jordboende laver er fraværende.
Tue-kæruld, smalbladet kæruld, hvid næbfrø og de øvrige arter af halvgræsser, siv og frytle udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet dækning på 63 %. Hedelyng, tranebær, klokkelyng, revling, rosmarinlyng og de øvrige dværgbuske dækker sammenlagt 41 % af jordoverfladen. Bredbladede urter har en samlet dækning på under 1 %, med rundbladet soldug og multebær, som de hyppigste arter. Græsser, typisk i form af blåtop og bølget bunke vil ikke forekomme i intakte højmoser, men forekommer i en femtedel af pinpoint-rammerne og har en gennemsnitlig dækning på 10 %.
Der er registreret invasive arter på 14 % af 5 m cirklerne med aktiv højmose, og sitka-gran er den suverænt mest udbredte arter (13 %), mens bjerg-fyr er meget spredt forekommende (1 %). Der er ikke registreret stjerne-bredribbe på aktiv højmose.
Geografiske mønstre
I den nordjyske region, hvor der pga. Lille Vildmose er udlagt flest overvågningsstationer, er dækningen af græsser meget lav, ligesom der er en større dækning af dværgbuske og en større udbredelse af almindelig flagelmos (Odontoschisma sphagni) end i de øvrige regioner. I Vestjylland og Østjylland og på Fyn er dækningen af græsser markant højere end i de øvrige dele af landet. I den sjællandske region er der ikke registreret invasive arter og græsser er fraværende, og der er lidt flere meget følsomme plantearter.
Da der er udlagt relativt få stationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på artssammensætningen i aktive højmoser inden for - og uden for habitatområderne.
Da der er udlagt relativt få stationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på artssammensætningen i aktive højmoser inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er observeret signifikante fald i antallet af plantearter på 0,06 arter og i dækningen af dværgbuske på 1,7 % om året i perioden 2004-2022. Der er også en signifikant stigning i dækningen af tørvemosser på 1,7 % og i den samlede dækning af mosser på 1,1 % om året i perioden, mens der ikke er signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen i aktiv højmose.
I aktiv højmose er knap halvdelen af jordoverfladen dækket af tørvemosser. Pjusket tørvemos (Sphagnum cuspidatum) i Stenholt Mose.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
