Vegetationen i aktiv højmose er generelt domineret af tørvemosser, halvgræsser og dværgbuske, men der er også en relativt udbredt forekomst af græsser og invasive arter, hvilket tyder på, at planterne har kontakt til grundvandet og de underliggende jordlag på en del af arealet med aktiv højmose. Selvom vegetationen er åben og lav, ses opvækst af vedplanter på en mindre del af højmosefladen og der er tydelige tegn på rydning flere steder. De aktive højmoser er meget sure og næringsstatus er ekstremt lav. Dog er det kun en meget lille del af arealet, der har et naturligt lavt indhold af kvælstof i tørvemossernes biomasse, hvilket tyder på en vis tilførsel af næringsstoffer. Den lave tilgængelighed af fosfor i forhold til kvælstof, indikerer at de aktive højmoser er stærkt fosforbegrænsede. Vegetationen på højmoserne er domineret af planter med præference for fugtige til vandmættede forhold, fugtige høljer er spredt forekommende, og åbne vandflader i form af søer eller dybe høljer er sjældne i prøvefelterne. Da der ved udlægningen af prøvefelter er foretaget en fravælgelse af permanent, vanddækkede overflader, vil den registrerede dækning af høljer og åbne vandflader være et underestimat af deres reelle omfang på de aktive højmoser.

De overvågede højmoser findes især i Nordjylland, Østjylland og Fyn, og i mindre omfang i den vestjyske og sjællandske region. Overvågningsdata viser, at der kun er små regionale forskelle i tilstanden for aktiv højmose. I den nordjyske region, hvor der pga. Lille Vildmose er udlagt flest overvågningsstationer, er dækningen af græsser meget lav, ligesom der er en større dækning af dværgbuske og en større udbredelse af almindelig flagelmos (Odontoschisma sphagni) end i de øvrige regioner. Her er også dokumenteret en højere dækning af vedplanter og en tilsvarende lavere udbredelse af rydning. I Vestjylland og Østjylland og på Fyn er dækningen af græsser markant højere end i de øvrige dele af landet. I den sjællandske region er der ikke registreret invasive arter og græsser, og der er lidt flere meget følsomme plantearter, ligesom det er her der er registreret den laveste gennemsnitlige vegetationshøjde. Der er kun meget små regionale forskelle i næringsstatus og i vegetationens tilpasning til fugtighed (udtrykt ved Ellenbergs fugtighedsindikator). I Nordjylland er der en større dækning af høljer, men også en lavere dækning af åben vandflade end i de øvrige tre regioner. 

Da hovedparten af arealet med aktiv højmose ligger inden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er en signifikant forskel på tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. 

Der er små tegn på en forbedring af tilstanden i aktiv højmose i perioden 2004-2022, om end langt de fleste indikatorer er stabile. Således viser overvågningsdata et signifikant fald i antallet af plantearter, og da naturtypen er naturligt fattig på plantearter, kan dette både være et godt og et dårligt tegn. Der ses et fald i dækningen af dværgbuske, men også en stigning i dækningen af mosser og tørvemosser. Der er også et signifikant fald i dækningen af høje vedplanter i perioden, hvilket kan forklares med de rydninger af vedplanter, der er gennemført i en række LIFE-projekter. Der er en signifikant stigning i tørvemossernes fosforindhold, men ingen øvrige ændringer i højmosernes næringsstatus og heller ikke i det hydrologiske regime i perioden. Så vi ser således ikke længere det fald i Ellenbergs fugtighedsværdi, der blev dokumenteret for perioden 2004-2015, hvilket formodentlig kan tilskrives klimatiske forandringer, men også effekterne af LIFE-projekternes genopretning af højmosernes hydrologiske regime.