Aktiv højmose er en ekstremt næringsfattig naturtype. Næringsbelastning i aktive højmoser med en intakt hydrologi forekommer udelukkende i form af atmosfærisk deposition. Men afvanding kan medføre intern eutrofiering ved omsætning af tørven og indvandring af arter, som sætter yderligere skub i næringsberigelsen.
Næringsstatus i aktiv højmose er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i vandet, kvælstofindholdet, fosforindholdet og N/P ratio i spidserne af tørvemosser samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordvandets surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Kvælstofindholdet i løvet af tørvemosser afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet (fx atmosfærisk deposition eller intern næringsstofomsætning), mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatortal for næringsstatus kan bruges til at evaluere, om tilstanden er ekstremt næringsfattig og stabil, som man må forvente i en aktiv højmose, som kun modtager næring via regnvand.
Tilstand 2017-2022
pH i jordvandet i aktiv højmose ligger i gennemsnit på 4,2, og stort set alle målinger ligger mellem 3,5 og 4,5. Prøvefeltmålinger af pH i vand ligger omtrent en pH-enhed over laboratoriemålinger i jord og aktiv højmose hører, sammen med indlandsklitter og heder, til blandt de mest sure lysåbne naturtyper i Danmark.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i tørvemos på 1,4 %, og meget få målinger ligger under 1 % kvælstof, der vurderes at være niveauet for relativt upåvirkede lokaliteter i Danmark. To ud af fem målinger ligger over 1,6 %, hvilket tyder på en relativt stor påvirkning af kvælstof, hvilket primært tilføres fra luften. Planteprøverne er primært udtaget for brodspids-tørvemos (Sphagnum fallax) og rød tørvemos (Sphagnum magellanicum).
Det gennemsnitlige fosforindhold i spidserne af tørvemosser ligger på 0,07 %, og ratioen mellem kvælstof og fosfor ligger på 28 med en relativt stor spredning af målingerne fra 0 til 60. Det tyder således på, at tilgængeligheden af fosfor er lav sammenligneligt med kvælstof, og at de aktive højmoser er stærkt fosforbegrænsede. Omtrent en tredjedel af prøverne har en N/P ratio under 14, hvilket indikerer, at kvælstof er begrænsende for planternes vækst på en del af højmosearealet.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra artslisterne i 5 m cirklerne, er 1,7, hvilket er kendetegnende for ekstremt næringsfattige levesteder med arter såsom tue-kæruld, tranebær, klokkelyng, revling, smalbladet kæruld, rosmarinlyng og rundbladet soldug (indikatorværdi for næring på 1).
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser, at der kun er meget små regionale forskelle i næringsstatus for aktiv højmose.
Da der er udlagt relativ få stationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på næringsstatus i aktive højmoser inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i tørvemossernes fosforindhold på 0,07 % om året i perioden 2011-2022. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige overvågede indikatorer for næringsstatus.
Næringsstatus på højmoserne er ekstremt lav og ret stabil. Der er dog også en relativt udbredt forekomst af græsser, hvilket er tegn på en øget tilgængelighed af næringsstoffer.
Foto: Peter Wind, AU
