I perioden 2016-2019 er kortlagt 2.499 ha med aktiv højmose fordelt på 112 forekomster og 24 habitatområder. Inden for den gamle habitatområdeafgrænsning (før 2018) har kortlægningen ført til en 1 % reduktion af det kendte areal med naturtypen i forhold til den forrige kortlægning (2010-2012). Denne ændring afspejler ikke nødvendigvis en reel tilbagegang i arealet i denne størrelsesorden.

Justeringerne af Natura-2000 områdernes grænser har medført en forøgelse af det kortlagte areal med aktiv højmose på 1 ha og en forøgelse af naturtypens arealandel inden for habitatområderne på mindre end 0,1 %, men ingen væsentlige ændringer i den gennemsnitlige naturtilstand.

Naturtilstanden er god eller høj på 88 % af arealet, mens 2 % af arealet har dårlig og 1 % har ringe naturtilstand. Strukturtilstanden er noget lavere end artstilstanden og 80 % af arealet har høj eller god strukturtilstand, mens 90 % af arealet har høj eller god artstilstand. Antallet af arter er lavt, hvilket hænger sammen med, at det ekstremt næringsfattige levested er naturligt fattigt på plantearter. Til gengæld er andelen af meget følsomme arter høj. Udbredelsen af invasive plantearter er moderat. Det er primært dækningen af dværgbuske, vedplanter og invasive plantearter, afvanding samt tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen.

Naturtilstanden er nogenlunde uændret gennem de tre kortlægningsperioder, det dækker over et fald i artstilstanden og en stigning i strukturtilstanden. De gennemsnitlige ændringer kan ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne i perioden. Således er det kortlagte areal og antallet af forekomster med naturtypen ikke ens i de tre kortlægningsperioder, ligesom der er foretaget tilpasninger af kortlægningsmetoderne.