Kildevæld er næringsfattige økosystemer med fremvældende og løbende grundvand. Vandet danner strømrender med køligt vand og stor næringsbegrænsning, hvor der skabes levesteder for nøjsomme arter af mosser og karplanter. Omkring kildevældet kan der vokse eng-, kær- og skovvegetation, og det kan være svært at drage præcise grænser mellem kildevæld og tilgrænsende habitattyper.
Artssammensætningen i kildevæld er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning. Kildevældenes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af mosser, græsser, halvgræsser og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 22 plantearter i 5 m cirklerne, i halvdelen er der registreret mere end 20 arter, og der er mere end 40 arter i en tyvendedel. De hyppigst registrerede arter er almindelig rapgræs, almindelig mjødurt, stor nælde, vandkarse, kær-tidsel og kær-padderok.
Der er i gennemsnit registreret 11 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering eller tilgroning, omtrent hvert andet prøvefelt rummer mere end 10 arter, og der er mere end 20 arter i mindre end en tiendedel. De hyppigst registrerede følsomme arter er vandkarse, kær-tidsel, kær-padderok, top-star, kær-dueurt og dynd-padderok.
Der er i gennemsnit registreret 0,4 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning, og i knap fire ud af fem prøvefelter er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, kilde-syre, tvebo baldrian, hjertegræs, krognæb-star og djævelsbid.
Almindelig mjødurt, stor nælde, vandkarse, kær-tidsel og de øvrige bredbladede urter dækker sammenlagt 41 % af jordoverfladen, mens dværgbuske stort set er fraværende. Top-star, lyse-siv, næb-star, glanskapslet siv, kær-star, almindelig star og de øvrige arter af halvgræsser, siv og frytle har en samlet dækning på 32 %. Almindelig rapgræs, fløjlsgræs, mose-bunke, kryb-hvene og de øvrige græsser udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet dækning på 21 %.
I kildevæld er en femtedel af jordoverfladen dækker af mosser, hvor almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum), væld-kortkapsel (Brachythecium rivulare), spids spydmos (Calliergonella cuspidata), mose krybstjerne (Plagiomnium ellipticum) og bølget krybstjerne (Plagiomnium undulatum) er de hyppigst registrerede arter.
Der er registreret invasive arter i 4,8 % af 5 m cirklerne med kildevæld, og de hyppigste invasive arter er rød hestehov, småblomstret balsamin, sitka-gran og glansbladet hæg (findes alle i 1 % af 5 m cirklerne).
Geografiske mønstre
De overvågede kildevæld findes især i Østjylland og på Fyn, og i mindre omfang i de tre øvrige regioner. Overvågningsdata viser, at der er små regionale forskelle i artssammensætningen. I de østjyske kildevæld, hvor hovedparten af prøvefelterne findes, er kildevældene karakteriseret af færre meget følsomme arter og end mindre udbredelse af invasive arter. I den sjællandske region er der registreret væsentlig flere arter, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering og tilgroning og de invasive arter er væsentlig mere udbredte. De nordjyske kildevæld er i højere grad præget af græsser og i Vestjylland, hvor der er udlagt få stationer, er kildevældene karakteriseret ved en relativt høj artsrigdom og en høj dækning af mosser.
Overvågningsstationerne for kildevæld ligger overvejende uden for habitatområderne og overvågningsdata peger på at der ikke er væsentlig forskel i artssammensætningen inden for og uden for habitatområderne. Dog er der en signifikant mindre udbredelse af invasive arter inden for habitatområderne end uden for.
Udvikling 2004-2022
Der er et signifikant fald i antal arter på 0,25 arter og i udbredelsen af invasive arter på 0,05 % om året i perioden 2004-2022. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for dækningen af halvgræsser, græsser, bredbladede urter og mosser, da indikatorerne først er overvåget fra 2018. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætning i perioden.
Kildevæld i optimal tilstand er levested for en lang række sjældne arter. Gul stenbræk i Halkær Ådal.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
