Kildevæld er generelt en relativt artsrig naturtype med en høj dækning af bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning og tilgroning, og en begrænset udbredelse af invasive arter. Vegetationen på de fleste kildevæld er relativt åben og lavtvoksende med en begrænset opvækst af vedplanter, og græsning er relativt udbredt i disse lysåbne kildevæld. En mindre del af kildevældene ligger i skov og omgivet af arealet med en høj vedplantedækning. En stor del af kildevældene er domineret af konkurrencestærke urter som stor nælde, lav ranunkel og almindelig mjødurt, hvilket indikerer en tydelig næringspåvirkning af kildevældene, og at de er langt mere næringsrige end det er optimalt for typen. Den høje tilgængelighed af fosfor i forhold til kvælstof, indikerer at kildevældene er kvælstofbegrænsede. Kildevældene er permanent fugtige/våde levesteder med et højt pH, hvor frit kildevand udgør en relativt lille andel af naturtypens areal, og kun en lille del af kildevældene er domineret af mosser.
De overvågede kildevæld findes især i Østjylland og på Fyn, og i mindre omfang i de tre øvrige regioner. Der er ikke væsentlige forskelle på tilstanden af kildevæld i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. I de østjyske kildevæld, hvor hovedparten af prøvefelterne findes, er kildevældene karakteriseret af færre meget følsomme arter og end mindre udbredelse af invasive arter. I den sjællandske region er der registreret væsentlig flere arter, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering og tilgroning og de invasive arter er væsentlig mere udbredte. På Sjælland og øer er der også en større dækning af vedplanter, formodentlig fordi en større andel af kildevældene ligger i skov. De nordjyske kildevæld er i højere grad præget af græsser, har en højere gennemsnitlig højde i urtevegetationen, men også en væsentligt mindre dækning af høje vedplanter (færre skovkilder). I Vestjylland, hvor der er udlagt få stationer, er kildevældene karakteriseret ved en relativt høj artsrigdom og en høj dækning af mosser. Græsning er mindre udbredt i Vestjylland end i de øvrige tre regioner, og vegetationen er væsentligt højere end gennemsnittet for hele landet.
Overvågningsstationerne for kildevæld ligger overvejende uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. Dog er der registreret en signifikant større udbredelse af invasive arter og en højere gennemsnitlig pH-værdi i kildevandet inden for - end uden for habitatområderne.
Der er tydelige tegn på en forandring i tilstanden i kildevæld i perioden 2004-2022. Der er således et signifikant fald i antal arter, men også et fald i udbredelsen af invasive arter. Der er også en stigning i dækningen af høje vedplanter samt et fald i udbredelsen af græsning og rydning i perioden, hvilket tyder på at kildevældene er under tilgroning. Overvågningsdata viser også en signifikant stigning i pH i kildevandet og et signifikant fald i andelen af kvælstofelskende arter i vegetationen, hvilket indikerer, at de er blevet mindre næringsrige. Endelig ses en signifikant stigning i den gennemsnitlige Ellenberg’s fugtighedsværdi, hvilket formodentlig kan tilskrives klimatiske forandringer med øgede nedbørsmængder i perioden.
Kildevæld er generelt en relativt artsrig naturtype med en høj dækning af bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning og tilgroning.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
Der er udlagt 109 overvågningsstationer med fokus på at dokumentere tilstand og udvikling af naturtypen kildevæld. Heraf er 47 stationer udlagt i 2004, fordelt på 11 intensive stationer, der blev overvåget årligt og 36 ekstensive stationer, der blev overvåget én gang i perioden 2004-2010. Yderligere 62 stationer blev udlagt for kildevæld i 2011 (Tabel 7220.5a).
Naturtypen er også registreret i et mindre antal prøvefelter på stationer udlagt for en anden habitatnaturtype (fx rigkær og hængesæk) og er således sammenlagt overvåget på 88, 112 og 105 stationer. Fra anden programperiode ligger hovedparten af stationerne uden for habitatområderne (Figur 7220.60) og det samme gør 67 % af det skønnede areal med naturtypen.
Tabel 7220.5a. Oversigt over overvågningsstationer for kildevæld i de tre programperioder (2004-2022) og deres placering hhv. inden for - og uden for habitatområderne. ”Primære” er antal stationer, der er udlagt med fokus på kildevæld, og hvor hovedparten af prøvefelterne typisk tilhører denne naturtype. ”Øvrige” er stationer udlagt med fokus på en anden habitatnaturtype, men hvor et eller flere prøvefelter ligger i partier med kildevæld. * Enkelte stationer har prøvefelter både inden for og uden for habitatområderne og tæller med begge steder.
Overvågningsstationer | Programperioder | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
2004-2010 | 2011-2016 | 2017-2022 | ||||
Primære | Øvrige | Primære | Øvrige | Primære | Øvrige | |
Inden for habitatområderne | 27* | 31 | 33* | 2 | 28* | 4 |
Uden for habitatområderne | 25* | 9 | 82* | 2 | 70* | 6 |
Samlet | 48 | 40 | 108 | 4 | 95 | 10 |
88 | 112 | 105 |
Der er sammenlagt foretaget 3.725 registreringer i prøvefelter med kildevæld i perioden 2004-2022, med en dokumentation af vegetationens struktur og sammensætning af plantearter efter metoderne til overvågning af lysåbne habitatnaturtyper (Tabel 7220.5b). Der er endvidere udtaget 36 jordprøver til måling af pH, 1.001 vandprøver til måling af pH i jordvand og 689 løvprøver til måling af planternes indhold af kvælstof og fosfor.
På baggrund af NOVANA programmets prøvetagning er udvalgt en række indikatorer, der er egnede til at vurdere naturtypens tilstand og udvikling. Indikatorerne relaterer sig til vegetationens sammensætning af arter og diversitet, vegetationsstruktur, indikatorværdier samt jord-, vand- og planteprøver.
Figur 7220.60. Kort over stationer med kildevæld i perioden 2017-2022 (se Tabel 7220.5a). Farverne angiver om stationerne ligger inden for (lyseblå symboler) eller uden for (mørkeblå) habitatområderne (efter grænsejusteringerne i november 2008).
Tabel 7220.5b. Oversigt over antal registreringer af arter og strukturer samt indsamlinger af jord-, vand- og planteprøver i prøvefelter for kildevæld i perioden 2004-2022 hhv. inden for og uden for habitatområderne. I første programperiodes overvågning (2004-2010) blev prøvefelterne overvåget årligt på de intensive stationer og en gang i perioden på de ekstensive stationer. Prøvefelterne fra de gamle stationer (udlagt i 2004) blev overvåget to gange i anden programperiode (2011-2016), mens prøvefelterne fra de nye stationer (udlagt i 2011) blev overvåget en enkelt gang. Alle prøvefelter blev overvåget en gang i tredje programperiode (2017-2022).