Kildevæld er generelt en relativt artsrig naturtype med en høj dækning af bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning og tilgroning, og en begrænset udbredelse af invasive arter. Vegetationen på de fleste kildevæld er relativt åben og lavtvoksende med en begrænset opvækst af vedplanter, og græsning er relativt udbredt i disse lysåbne kildevæld. En mindre del af kildevældene ligger i skov og omgivet af arealet med en høj vedplantedækning. En stor del af kildevældene er domineret af konkurrencestærke urter som stor nælde, lav ranunkel og almindelig mjødurt, hvilket indikerer en tydelig næringspåvirkning af kildevældene, og at de er langt mere næringsrige end det er optimalt for typen. Den høje tilgængelighed af fosfor i forhold til kvælstof, indikerer at kildevældene er kvælstofbegrænsede. Kildevældene er permanent fugtige/våde levesteder med et højt pH, hvor frit kildevand udgør en relativt lille andel af naturtypens areal, og kun en lille del af kildevældene er domineret af mosser. 

De overvågede kildevæld findes især i Østjylland og på Fyn, og i mindre omfang i de tre øvrige regioner. Der er ikke væsentlige forskelle på tilstanden af kildevæld i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. I de østjyske kildevæld, hvor hovedparten af prøvefelterne findes, er kildevældene karakteriseret af færre meget følsomme arter og end mindre udbredelse af invasive arter. I den sjællandske region er der registreret væsentlig flere arter, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering og tilgroning og de invasive arter er væsentlig mere udbredte. På Sjælland og øer er der også en større dækning af vedplanter, formodentlig fordi en større andel af kildevældene ligger i skov. De nordjyske kildevæld er i højere grad præget af græsser, har en højere gennemsnitlig højde i urtevegetationen, men også en væsentligt mindre dækning af høje vedplanter (færre skovkilder). I Vestjylland, hvor der er udlagt få stationer, er kildevældene karakteriseret ved en relativt høj artsrigdom og en høj dækning af mosser. Græsning er mindre udbredt i Vestjylland end i de øvrige tre regioner, og vegetationen er væsentligt højere end gennemsnittet for hele landet. 

Overvågningsstationerne for kildevæld ligger overvejende uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. Dog er der registreret en signifikant større udbredelse af invasive arter og en højere gennemsnitlig pH-værdi i kildevandet inden for - end uden for habitatområderne.

Der er tydelige tegn på en forandring i tilstanden i kildevæld i perioden 2004-2022. Der er således et signifikant fald i antal arter, men også et fald i udbredelsen af invasive arter. Der er også en stigning i dækningen af høje vedplanter samt et fald i udbredelsen af græsning og rydning i perioden, hvilket tyder på at kildevældene er under tilgroning. Overvågningsdata viser også en signifikant stigning i pH i kildevandet og et signifikant fald i andelen af kvælstofelskende arter i vegetationen, hvilket indikerer, at de er blevet mindre næringsrige. Endelig ses en signifikant stigning i den gennemsnitlige Ellenberg’s fugtighedsværdi, hvilket formodentlig kan tilskrives klimatiske forandringer med øgede nedbørsmængder i perioden.