Det er i høj grad vandets kemiske sammensætning, som bestemmer, hvilke dyr og planter der trives i kildevæld. Hvor det mineralrige grundvand vælder frem, udvikles rigkær og kalkrige kildevæld, som kan være meget artsrige og er vigtige levesteder for sjældne mosser og karplanter, fx mange orkidéer. Vandets indhold af kalk og jern binder fosfor, så det bliver utilgængeligt for planterne, og så længe grundvandet ikke er forurenet af udvasket nitrat, er det fattigt på kvælstof. Plantevæksten er derfor naturligt meget lille, hvilket fremmer de mange lave og nøjsomme planter og mosser, der ikke kan klare sig i konkurrencen med høje og hurtigtvoksende planter. Næringsbelastning i kildevæld forekommer typisk ved tilløb af næringsberiget overfladevand fra dyrkede marker i oplandet, men grundvandet, som føder kilden, kan også være næringsbelastet.
Næringsstatus i kildevæld er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i vandet, kvælstofindholdet, fosforindholdet og N/P ratio i spidserne af kærmosser, samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordvandets surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Kvælstofindholdet i løvet af kærmosser afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, herunder om kildevældet primært modtager vand fra næringsfattigt grundvand eller om der sker opblanding med næringsbelastet overfladevand. Forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatorerne kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand 2017-2022
Den gennemsnitlige pH i vandet i kildevæld er på 7,3, med en spredning fra 6,5 til 8,5, hvilket peger på, at kildevandet generelt er kalkholdigt. Til sammenligning er vandet i rigkær lidt mindre kalkrigt med en gennemsnitlig pH-værdi på 6,9.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i spidserne på udvalgte kærmosser på 1,8 %, hvilket tyder på en vis påvirkning af kvælstof fra kildevandet. Der kan dog også være tale om næringsbelastning af kildens mere tørre nærområder, som ligger lige omkring selv det rindende vand. En tredjedel af planteprøverne har et kvælstofindhold over 2 %, hvilket tyder på en større tilgængelighed af næringsstoffer, end hvad vi ville forvente for typen i god tilstand. Planteprøverne er primært udtaget fra spids spydmos (Calliergonella cuspidata), væld-kortkapsel (Brachythecium rivulare) og almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum).
Det gennemsnitlige fosforindhold i spidserne af kærmosser ligger på 0,22 %, og ratioen mellem kvælstof og fosfor ligger på 9,5 med en relativt stor spredning af målingerne fra 4 til 30. Det tyder således på, at tilgængeligheden af fosfor er høj sammenligneligt med kvælstof, og at kildevældene generelt er kvælstofbegrænsede. Således har mindre end 5 % af prøverne en N/P ratio over 16, hvilket indikerer, at fosfor er begrænsende for planternes vækst på en meget begrænset andel af kildevældene. Her adskiller naturtypen sig fra de sure mosetyper, hvor hovedparten af arealerne er fosforbegrænsede.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 5,2, hvilket er kendetegnende for relativt næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i kildevæld (3,5-6,5). De omfatter således relativt næringsfattige kildevæld med arter som kær-padderok, kær-dueurt, næb-star, glanskapslet siv, kragefod, kær-trehage, hirse-star og blågrøn star (indikatorværdier på 3 og derunder). Men også næringsrige kildevæld i form af gødskede og tørre arealer hvor stor nælde, burre-snerre, butbladet skræppe og stortoppet hvene (indikatorværdi på 7 og over) er hyppige samt våde arealer med lådden dueurt, sideskærm, hjortetrøst og høj sødgræs. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH og er et udtryk for, om der er en overhyppighed af næringselskende arter i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra områdets surhedsgrad (Andersen m.fl. 2013). Den gennemsnitlige næringsratio er 0,87, og næsten tre ud af fire prøvefelter har en næringsratio over 0,8, hvilket indikerer, at næringselskende arter er fremherskende i vegetationen. En næringsfattig kildevældsvegetation ville snarere ligge under eller omkring 0,7, hvilket kun er tilfældet for en meget lille del af prøvefelterne.
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige regionale forskelle i næringsstatus.
Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlig forskel i fordelingen af de undersøgte indikatorer for næringsstatus inden for - og uden for habitatområderne, dog er der et relativt højt pH i kildevældene indenfor.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i pH i kildevandet på 0,015 enheder og et fald i Ellenberg’s indikatorværdi for næringsstof på 0,004 og næringsratio på 0,0005 enheder om året i perioden 2004-2022. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for fosforindholdet og N/P ratio i løvet, da indikatorerne først er overvåget fra 2018. Der er ingen signifikant ændring i løvets kvælstofindhold i perioden.
En stor del af kildevældene er domineret af konkurrencestærke urter som stor nælde, lav ranunkel og almindelig mjødurt, hvilket indikerer en tydelig næringspåvirkning af kildevældene. Næringsbelastet kildevæld i Lambækdal.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
