Kilder og væld findes typisk som små punkt- eller linjeformede habitater med meget variabel vegetationsstruktur i og omkring det fremvældende og strømmende vand. Kildevæld forekommer som to undertyper, hvor de skovbevoksede kildevæld kan være helt uden bundvegetation, mens de lysåbne kildevæld i optimal tilstand har en meget åben, lavtvoksende og mosrig vegetation. Naturtypen er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Det gælder både fremstrømmende, næringsfattigt grundvand, der skaber vandmættede forhold og eroderer planter og jordbund, og fjernelse af biomasse ved fx græsning. Næringsbelastning og afvanding vil øge biomasseproduktionen og sammen med manglende afgræsning føre til en højere og tættere vegetation i og omkring kildevældene.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden på kildevæld er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter og vegetationens højde, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse, samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning og rydning af vedplanter.
Tilstand 2017-2022
Dækningen af lave træer og buske er ret begrænset med en gennemsnitlig dækning på godt 1 %. Der er en meget stor variation i dækningen af høje vedplanter i og omkring det fremvældende og strømmende vand. I gennemsnit dækker høje træer og buske godt en tredjedel af overfladen. Det dækker over, at en tredjedel af arealet med kildevæld er helt træfrit, og at en tredjedel er skovkildevæld med over 75 % dækning af høje træer og buske. De hyppigst registrerede vedplanter, der vokser omkring kilderne, er grå-pil, rød-el, ahorn, ask og bøg.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 48 cm, og der er en relativt lavtvoksende og åben vegetation under 20 cm i omtrent en tredjedel af prøvefelterne.
Der er registreret tydelige tegn på græsning i 29 % af prøvefelterne, mens der er registreret høslæt, rydning og slåning i en ganske lille del.
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige regionale forskelle i vegetationsstrukturen. På Sjælland og øer er der en større dækning af vedplanter, formodentlig fordi en større andel af kildevældene ligger i skov. De nordjyske kildevæld har en højere gennemsnitlig højde i urtevegetationen, men også en væsentligt mindre dækning af høje vedplanter (færre skovkilder). Græsning er mindre udbredt i Vestjylland end i de øvrige tre regioner, og vegetationen er væsentligt højere end gennemsnittet for hele landet.
Overvågningsdata viser, at der ikke er forskel på vegetationshøjden, dækningen af vedplanter og forekomsten af græsning og rydning inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter på 0,46 % og den samlede dækning af vedplanter på 0,44 % samt fald i udbredelsen af græsning på 1,98 % og rydning på 0,19 % om året i perioden 2004-2022. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for vegetationsstruktur i perioden.
Kildevæld forekommer som to undertyper, hvor de skovbevoksede kildevæld kan være helt uden bundvegetation, mens de lysåbne kildevæld i optimal tilstand har en meget åben, lavtvoksende og mosrig vegetation.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
