Tørvelavninger er helt lysåbne plantesamfund bestående af ekstreme nøjsomhedsplanter som arter af soldug, næbfrø og liden ulvefod. Tørvelavningerne er derfor naturligt artsfattige, men til gengæld er de arter, som klarer sig her, ganske sjældne eller ualmindelige i andre habitattyper.
Artssammensætningen i tørvelavning er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning samt antal enårige arter. Tørvelavningernes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af mosser, tørvemosser, græsser, halvgræsser, bredbladede urter og dværgbuske. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter og den mest udbredte invasive art, bjerg-fyr, inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 11 plantearter i 5 m cirklerne, og i omtrent hvert femte prøvefelt er der mere end 15 arter. De hyppigst registrerede arter er blåtop, klokkelyng, smalbladet kæruld og hedelyng.
Der er i gennemsnit registreret 6,6 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og omtrent en ottendedel af prøvefelterne rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er klokkelyng, hedelyng, smalbladet kæruld, hirse-star, liden siv, mose-pors, grøn star, krybende pil og benbræk.
Der er i gennemsnit registreret 2,2 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og stort set alle prøvefelter rummer mindst én af disse arter. I to ud af fem prøvefelter er der registreret 3 eller flere meget følsomme arter, hvor liden soldug, hvid næbfrø, rundbladet soldug, mangestænglet sumpstrå, brun næbfrø, aflangbladet vandaks og tormentil er de hyppigst registrerede.
Selvom tørvelavning er karakteriseret som et pionersamfund, er enårige arter stort set fraværende i vegetationen. Det hænger sammen med, at ganske få enårige arter er tilpasset både forstyrrelser og en ekstremt lav tilgængelighed af næringsstoffer.
I tørvelavning er godt en tredjedel af jordoverfladen dækket af mosser, og i knap halvdelen af prøvefelterne er mosser helt fraværende. Den mest udbredte artsgruppe er tørvemosser, der har en samlet dækning på 30 %.
Smalbladet kæruld, hvid næbfrø, hirse-star, liden siv, brun næbfrø og de øvrige arter af halvgræsser, siv og frytle udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet dækning på 40 %. Bredbladede urter dækker sammenlagt 6 % af jordoverfladen med liden soldug, rundbladet soldug, benbræk og tormentil som hyppige arter. Klokkelyng, hedelyng, revling, tranebær og andre dværgbuske har en samlet dækning på en femtedel af jordoverfladen. I knap halvdelen af prøvefelterne er dværgbuske fraværende. Græsser, med blåtop, hunde-hvene, tagrør og bølget bunke som de hyppigste arter, har en samlet dækning på 39 %, og der er registreret græsser i fire ud af fem prøvefelter.
Der er registreret invasive arter i 19 % af 5 m cirklerne med tørvelavning, og de hyppigste invasive arter er bjerg-fyr (10 %), stjerne-bredribbe (7 %), klit-fyr (5 %), sitka-gran (2 %) og glansbladet hæg (1 %). Invasive karplanter (dvs uden stjerne-bredribbe) forekommer i 17 % af 5 m cirklerne.
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser, at der er nogen regionale forskelle i artssammensætningen for tørvelavning. I den østjyske region er der en større dækning af dværgbuske, en lavere dækning af bredbladede urter, halvgræsser og græsser og en markant større udbredelse af invasive arter end i de øvrige regioner. Der er ikke registreret invasive arter i den nordjyske og sjællandske region, og her er også registreret flere følsomme plantearter end i de to øvrige regioner. Den sjællandske region adskiller sig også ved fraværet af dværgbuske og mosser.
Der er signifikant flere arter inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætningen i tørvelavning.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i antal følsomme arter på 0,06 arter, men også et fald i antal enårige arter på 0,005 arter i perioden 2004-2022. Der er endvidere et signifikant fald i dækningen af bredbladede urter på 0,24 % og halvgræsser på 1,3 % om året i perioden. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige overvågede indikatorer for artssammensætning i tørvelavning.
Tørvelavninger er en meget næringsfattig habitattype. Vegetationen består hovedsageligt af små nøjsomme og stærkt specialiserede plantearter såsom hvid næbfrø.
Foto: Peter Wind, AU
