En gunstig tilstand i tørvelavninger forudsætter, at de naturlige hydrologiske processer får lov at råde, og udtørring som følge af afvanding er en af de vigtigste negative påvirkninger af naturtypens tilstand. Naturlig hydrologi i tørvelavninger er typisk relateret til en høj vandstand, der holder tørven og sandet fugtigt eller vådt, samt at vandstanden fluktuerer over året, så der dannes tidvis våde eller vanddækkede lavninger, og at vandet får mulighed for at bevæge sig og erodere planter og jordbund og derigennem fritlægge nyt substrat til de nøjsomme planter.
Permanent eller tidvis høj vandstand i tørvelavningerne opstår typisk som følge af afstrømmende vand fra højere liggende arealer og/eller tilbageholdt nedbør. Vandet skal være ekstremt næringsfattigt, og derfor må vegetationen i tørvelavningernes umiddelbare opland også være næringsfattig. Den naturlige hydrologi i områder med tørvelavninger kan være påvirket af menneskelige aktiviteter i form af lokal afvanding ved drænrør, drængrøfter, og kanalisering, hvorved det lokale vandspejl sænkes og fremstrømmende vand ledes bort. På en lidt større skala vil vandindvinding til drikkevand og markvanding føre til en sænkning af grundvandsspejlet.
En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Naturtypens hydrologi er derfor dokumenteret ved dækningen af blankt vand ud fra pinpoint-data og en estimeret vanddækning i 5 m cirklerne, samt Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed. Dækningen af blankt vand i prøvefelterne og vanddækningen i 5 cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for planternes fugtighedspræferencer og dermed et udtryk for de hydrologiske forhold på levestedet integreret over en længere periode.
Tilstand 2017-2022
Den gennemsnitlige dækning af blankt vand i prøvefelterne i tørvelavning er på under 1 %. Vanddækningen i 5 m cirklerne er i gennemsnit på 10 %, hvilket indikerer, at en væsentlig andel af arealet med tørvelavning er vandmættet i sommerperioden med synligt vand på overfladen.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for fugtighed er 8. Fugtighedsværdierne spreder sig fra 6,5, der er kendetegnende for fugtige levesteder med hedelyng og revling, til 9,5, der karakteriserer våde og vandmættede forhold med smalbladet kæruld, rundbladet og liden soldug og hvid næbfrø. Fordelingen af fugtighedsværdierne peger dog på, at der er en relativt begrænset variation i fugtigheden i tørvelavning. Således har fire ud af fem prøvefelter en gennemsnitlig fugtighedsværdi mellem 7,5 og 8,5, der kendetegner permanent fugtige og våde levesteder, der ofte er vandmættede.
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser, at ikke er væsentlige regionale forskelle i hydrologien for tørvelavning. Dog er der et større vanddækket areal på de vestjyske tørvelavninger end i de øvrige dele af landet.
Overvågningsdata viser, at der er en signifikant lavere dækning af blankt vand i prøvefelterne inden for end uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er ingen tegn på en forandring i tørvelavningernes hydrologi i perioden 2004-2022.
Tørvelavningerne er permanent fugtige og våde levesteder, og en væsentlig andel af arealet med naturtypen er vandmættet i sommerperioden.
Erik Buchwald, NST
