En lav og åben tørvelavningsvegetation med mulighed for opretholdelse af en karakteristisk flora forudsætter en ekstremt begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning i tørvelavning forekommer typisk via atmosfærisk deposition, afdrift fra omkringliggende dyrkede marker eller ved intern omsætning af tørven og frigivelse af næringsstoffer – typisk efter afvanding. Eutrofiering fører til, at tørvelavningernes typiske plantearter forsvinder.
Næringsstatus i tørvelavning er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i jorden og Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand 2017-2022
Tørvelavningernes pH tyder på en ret sur naturtype med gennemsnit på 3,8, og fire ud af fem prøvefelter har en pH-værdi mellem 3 og 5.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 1,9, hvilket er kendetegnende for ekstremt næringsfattige levesteder. Der er en meget lille variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede tørvelavninger, og stort set alle prøvefelter har næringsværdier, der ligger mellem 1,5 og 3 med klokkelyng, smalbladet kæruld, liden soldug, hvid næbfrø, rundbladet soldug og mangestænglet sumpstrå som hyppige arter (indikatorværdi på 1).
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige regionale forskelle i næringsstatus for tørvelavning.
Overvågningsdata viser, at der ikke er forskel i de undersøgte indikatorers fordeling inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er ingen tegn på en forandring i tørvelavningernes næringsstatus i perioden 2004-2022.
Tørvelavninger er ekstremt næringsfattige levesteder, og der er en meget lille variation i den gennemsnitlige næringsværdi på overvågningsstationerne. Klokkelyng er en af de hyppigste arter.
Foto: Peter Wind, AU
