Tørvelavninger er en meget næringsfattig habitattype. Vegetationen består hovedsageligt af små nøjsomme og stærkt specialiserede plantearter. Vegetationen er relativt rig på arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning, men invasive arter og græsser er også relativt udbredte. Selvom vegetationen i tørvelavning er ekstremt lav og åben, så er det kun en lille del af jordoverfladen, der er vegetationsløs, og der er spredt opvækst af vedplanter. Vegetationens sammensætning indikerer at naturtypen er ekstremt næringsfattig med en meget lav variation i tilgængeligheden af næringsstoffer. Tørvelavningerne er permanent fugtige og våde levesteder, og en væsentlig andel af arealet er vandmættet i sommerperioden med synligt vand på overfladen.

De overvågede tørvelavninger findes især i Vestjylland, og i mindre omfang i de øvrige tre regioner. Overvågningsdata viser, at der er nogen regionale forskelle i tilstanden af tørvelavning. I den vestjyske region er der en lavere dækning af høje vedplanter, men også en mindre udbredelse af græsning end i de øvrige regioner. Det er også her vi finder det største vanddækkede areal. I den østjyske region er der en større dækning af dværgbuske, en lavere dækning af bredbladede urter, halvgræsser og græsser og en markant større udbredelse af invasive arter end i de øvrige regioner. De østjyske tørvelavninger er også ugræssede med en høj dækning af høje vedplanter. De nordjyske tørvelavninger adskiller sig også ved en relativ stor udbredelse af græsning, men også en høj dækning af lave vedplanter og fravær af blottet bund. Der er ikke registreret invasive arter i den nordjyske og sjællandske region, og her er også registreret flere følsomme plantearter end i de to øvrige regioner. I den sjællandske region er vegetationen lavtvoksende og med lav dækning af vedplanter, hvilket hænger sammen med at alle prøvefelter er græssede. Den sjællandske region adskiller sig også ved fraværet af dværgbuske og mosser. Der er ikke væsentlige regionale forskelle i næringsstatus for tørvelavning.

Overvågningsstationerne for tørvelavning ligger overvejende inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. Der er dog et signifikant højere antal arter inden for habitatområderne og en lavere dækning af blankt vand. 

Der er små tegn på en forværring i tørvelavningernes tilstand i perioden 2004-2022, mens hovedparten af de målte indikatorer er stabile. Der er således en signifikant stigning i vegetationshøjden og dækningen af vedplanter samt et signifikant fald i udbredelsen af græsning, hvilket peger på at tørvelavningerne er under tilgroning. Der er også registreret et signifikant fald i antallet af enårige arter samt dækningen af halvgræsser og bredbladede urter. Der er dog også en signifikant stigning i antal arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering eller tilgroning.