Tørvelavning er en ekstremt lyskrævende naturtype, og i optimal tilstand er vegetationen åben med blottet bund med mulighed for regeneration af lavtvoksende pionerarter. Naturtypen optræder naturligt ved en kombination af ekstremt næringsfattige forhold, en tidvis våd bund og fysiske forstyrrelser forårsaget af vind- og vanderosion eller slid fra store dyr. Kunstige forstyrrelser i form af tørveskrælning og – gravning samt slidtage (stier) kan også blotlægge fugtig tørv og sand med mulighed for kolonisering af de pionerarter, der er knyttet til tørvelavning. Ekstensiv græsning kan medvirke til at fastholde naturtypen i et tidligt successionsstadie og forhindre opvækst af vedplanter.
Fravær af forstyrrelser samt næringsbelastning og afvanding vil øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation og opvækst af vedplanter.
Tilgroningsgraden i tørvelavning er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter, vegetationens højde, dækningen af mineraljord og bar jord, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse, samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning og rydning af vedplanter.
Tilstand 2017-2022
Vedplantedækningen er generelt ret høj med en gennemsnitlig dækning på 5,8 og 4,4 % for hhv. lave og høje vedplanter. Den samlede dækning af vedplanter er 10 % og i hvert sjette prøvefelt er der opvækst af træer og buske på mere end 20 % af overfladen.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 14 cm, og der er en meget lavtvoksende og åben vegetation i op mod 40 % af prøvefelterne (vegetationshøjde under 10 cm), mens omtrent en fjerdedel af prøvefelterne har en vegetationshøjde over 20 cm.
I gennemsnit er godt 1 % af jordoverfladen i tørvelavning er vegetationsløs med blottet mineraljord og tørv, hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig. Dækningen af blottet mineraljord (sand, ler og sten) alene er langt under 1 %.
Der er registreret tydelige tegn på græsning i 25 % af 5 m cirklerne, mens der ikke er tegn på rydning.
Geografiske mønstre
I den vestjyske region er der en lavere dækning af høje vedplanter, men også en mindre udbredelse af græsning end i de øvrige regioner. I den sjællandske region er vegetationen lavtvoksende og med lav dækning af vedplanter, hvilket hænger sammen med at alle prøvefelter er græssede. De nordjyske tørvelavninger adskiller sig ved en relativ stor udbredelse af græsning, men også en høj dækning af lave vedplanter og fravær af blottet bund, mens de østjyske tørvelavninger er ugræssede med en høj dækning af høje vedplanter.
Overvågningsdata viser, at der ikke er signifikant forskel på vegetationsstrukturen i tørvelavningerne inden for - end uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i vegetationshøjden på 0,29 cm og i den samlede dækning af vedplanter på 0,62 % om året i perioden 2004-2022. Der er endvidere et signifikant fald i udbredelsen af græsning på <0,0001 % om året i perioden. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige overvågede indikatorer for vegetationsstruktur i tørvelavning.
Vegetationen i tørvelavning er ekstremt lav og åben, men kun en lille del af jordoverfladen er vegetationsløs, og der er spredt opvækst af vedplanter. Tørvelavning med liden soldug på Sepstrup Sande.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
