Bevaringsstatus

Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Indlandsklippe er en meget variabel naturtype, hvor artssammen­sætningen afhænger af jordlagets tykkelse, klippernes hældning og eksponering samt det omkringliggende landskab. Indlandsklipperne omfatter både klippepartier, hvor der udelukkende findes laver, alger og mosser, der kan vokse på selve klippen, partier, hvor planterne finder fæste i sprækker og revner, og endelig partier med begyndende jordbundsdannelse, hvor en lang rækker arter kan etablere sig. Naturtypen rummer både vandrette klipper, og lodrette klipper, hvor hældningen og eksponeringen afgør, om mikroklimaet er enten ekstremt tørt og varmt eller fugtigt og køligt. Endelig vil klippernes artssammensætning afhænge af, om klippen ligger i tilknytning til lysåbne naturtyper såsom heder, overdrev og strandenge, eller om klippen er omgivet af skov.

De strukturer og funktioner, der definerer en gunstig bevaringstilstand i indlandsklippe, er ufuldstændigt beskrevet i kontrolovervågningens prøvefelter, og der har ikke været udviklet metoder til tilstands­vurdering af de kortlagte forekomster med naturtypen i den seneste kortlægning af habitatområderne (2016-2019).

Det er således ukendt, hvor stor en andel af arealet med indlandsklippe, der med stor sandsynlighed er i en gunstig tilstand.

Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 8220.203). Overvågningsdata for den kontinentale region, hvor naturtypen forekommer, viser en signifikant stigning i både antal enårige arter og de enårige arters andel af plantearterne, hvilket tyder på en vis grad af forstyrrelse. Der er dog også en signifikant stigning i udbredelsen af invasive arter og tegn på tilgroning i form af en øget dækning af vedplanter. Der er små tegn på en øget udbredelse af forvaltning i form af slåning, men det er på en meget lille arealandel. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, græsningsproces og tilgængelighed af næringsstoffer) viser således, at der ikke er en entydig udvikling i tilstanden i indlandsklippe i den kontinentale region naturtypen forekommer i.

Udviklingen inden for habitatområderne
Udviklingen i tilstanden inden for habitatområderne er tydeligt ringe end udenfor. Uden for habitatområder, hvor omtrent halvdelen af prøvefelterne ligger, er der således langt flere stabile indikatorer. Det er således tegn på, at tilgroningen er stabiliseret uden for habitatområderne. Det vurderes derfor, at tilstanden i indlandsklippe inden for habitatområderne heller ikke viser en entydig udvikling i kontinental region.

Tabel 8220.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur og næringsstatus for naturtypen indlandsklippe i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 163 været registreret som naturtypen indlandsklippe i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.