Artssammensætning

Der er i gennemsnit registreret 12 plantearter i 5 m cirklerne på indlandsklippe (Tabel 8220.103), hvilket er sammenligneligt med resultaterne fra kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er rødknæ, almindelig hvene, bølget bunke, hedelyng, engelsødslægten, almindelig gedeblad, brombær og almindelig eg, der alle forekommer i mere end to tredjedele af dokumentationscirklerne (Tabel 8220.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 3,9 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er sammenligneligt med kontrolovervågningen. De hyppigst registrerede følsomme arter er hedelyng, engelsødslægten, enebær, fåre-svingel, tidlig dværgbunke og sct. hansurt (Tabel 8220.103.B).

Og der er i gennemsnit registreret 0,09 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er noget lavere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Rundfinnet radeløv er den hyppigst registrerede meget følsomme art (7 % af 5 m cirklerne), mens tandbælg forekommer langt mere sporadisk (Tabel 8220.103.C).

Tabel 8220.103 Artstabel — Tabel 8220.103. Oversigt over antal arter, enstjernearter, tostjernearter og problemarter i de 54 dokumentationscirkler, der er udlagt på de kortlagte forekomster med indlandsklippe gennem de to kortlægningsperioder, hvor naturtypen er eftersøgt. For den tredje kortlægning (2016-2019) er foretaget særskilte beregninger for den gamle (før 2018) og den nye (efter 2018) habitatområdeafgrænsning.

Der er registreret 0,11 problemarter i gennemsnit, hvilket er en relativt lille andel af det samlede antal arter. Mælkebøtte er den eneste problemart (der ikke er listet som invasive) og er fundet i en niendedel af dokumentationscirklerne (Tabel 8220.103.D).

Det gennemsnitlige antal arter og enstjernearter er lidt højere i tredje end i anden kortlægning, antallet af tostjernearter er nogenlunde uændret, mens antallet af problemarter er lavere (Tabel 8220.103).

Indlandsklippe er en af de lysåbne terrestriske naturtyper med mindst udbredelse af invasive arter. Der er således registreret en eller flere invasive arter på mindre end en fjerdedel (22 %) af de kortlagte forekomster inden for habitatområderne (Tabel 8220.104). Og på ingen af forekomsterne er dækningen af invasive arter større end 10 %. Stjerne-bredribbe udgør hovedparten af registreringerne og findes på 11 % af forekomsterne med indlandsklippe. Derudover er nordmannsgran og sitka-gran fundet på 6 % af forekomsterne.

Tabel 8220.104 Invasiv — Tabel 8220.104. Oversigt over de mest udbredte invasive plantearter i de 54 dokumentationscirkler, der er udlagt på de kortlagte forekomster indlandsklipper i perioden 2016-2019 (inden for den nye habitatområdeafgrænsning). I øverste række er angivet den samlede dækning af invasive arter og i de øvrige rækker er vist dækningen af de enkelte arter i fem kategorier: 0 % (forekommer ikke), 1-10 %, 10-25%, 25-50% og 50-100 % dækning. I de sidste to kolonner er vist antallet af forekomster med invasive arter og andelen af det samlede antal kortlagte forekomster med naturtypen. Yderligere tre invasive arter er fundet på en enkelt lokalitet.

Vegetationen på indlandsklipperne er meget åben med helt bare klippepartier, lave urter og en del opvækst af vedplanter i klippernes sprækker og revner.
Foto: Peter Wind, AU

Revideret 25.10.2024

Else Vihlborg Staalsen