Selvom der ikke er udviklet et naturtilstandssystem for indlandsklippe er der indsamlet de samme strukturindikatorer som for de øvrige lysåbne terrestriske naturtyper. Det er indikatorer, der afspejler vegetationens struktur og påvirkningsfaktorer. Det gælder forekomsten af invasive plantearter, græsning/høslæt og en række naturtypekarakteristiske strukturer samt landbrugsmæssige påvirkninger. Strukturindikatorernes udbredelse på de kortlagte arealer er registreret i kategorier, der hver især tildeles en score i forhold til den optimale fordeling for naturtypen.
Fordelingen af strukturindikatorerne for den seneste kortlægning er vist i Figur 8220.103. Indlandsklippe er en meget variabel naturtype, hvor artssammensætningen afhænger af jordlagets tykkelse, klippernes hældning og eksponering samt det omkringliggende landskab. Klippernes hårde overflade og varierende tykkelse af jordlagt gør det stedvist vanskeligt for karplanterne at finde rodfæste. Dækningen af blottet substrat er derfor meget høj og omtrent halvdelen af arealet med indlandsklippe er dækningen over 30 %. Tilsvarende er dækningen af laver ganske høj, mens mosserne er noget mere spredt forekommende. Der er en relativt høj dækning af vedplanter, der har fundet fodfæste på afsatser samt i klippernes sprækker og revner eller som findes i det omgivende landskab, der for de lodrette klipper ofte er skov. Græs- og urtevegetationen er lavtvoksende og meget åben, mens dværgbuske er spredt forekommende og høje græsser og urter stort set er fraværende. Invasive plantearter er spredt forekommende (se også Tabel 8220.104). Der er græsning på to tredjedele af arealet med indlandsklippe og blot enkelte af de kortlagte arealer er forvaltet med høslæt eller slåning. Der er ikke registreret arealer med tydelig eutrofiering fra direkte gødskning og tilskudsfodring eller randpåvirkninger fra tilstødende marker. Omfanget af historisk og nutidig næringsstofbelastning er vanskelig at vurdere og i særdeleshed, når vurderingerne skal gøres i felten og på luftfotos samt på den skala kortlægningen foretages på. Vurderingerne af effekterne på habitattyperne vil derfor være forbundet med stor usikkerhed og vil sandsynligvis være underestimeret. Vurdering af tilgroning er lettere at foretage og dokumentere i felten baseret på ophobet plantemateriale og kolonisering af buske og træer.
Som en del af strukturtilstanden er registreret en række positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der er specifikke for den enkelte naturtype (link). Stor udbredelse af positive strukturer indikerer, at indlandsklippe har frie dynamiske processer (i form af græsning, brand) og er relativt upåvirkede af kulturindgreb i form af eutrofiering, reduktion af sandflugt eller tilgroning. Stor udbredelse af negative strukturer indikerer, at indlandsklipperne er stærkt kulturpåvirkede og at de dynamiske processer er begrænsede, eksempelvis ved fravær af græsning.
Der er registreret markant større udbredelse af positive end negative naturtypekarakteristiske strukturer i indlandsklippe (Figur 8220.104). Udyrket bufferzone og blottet klippe er de mest udbredte positive strukturer, mens tilgroning med krat og /eller rodfæstede høje vedplanter er den hyppigst registrerede negative struktur.
