Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Der er relativt mange arter i kalkoverdrev ift. de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed. Der er således i gennemsnit registreret 29,9 plantearter i 5 m cirklerne på kalkoverdrev (Tabel 6210.103), hvilket er sammenligneligt med resultaterne fra kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er hundegræs, rød svingel, lancet-vejbred, almindelig røllike, gul snerre og almindelig hvene, der alle forekommer i mere end halvdelen af dokumentationscirkler (Tabel 6210.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 10 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er lidt flere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er gul snerre, almindelig knopurt, håret høgeurt, knold-ranunkel, mark-krageklo, stor knopurt, vellugtende gulaks, almindelig kællingetand og almindelig kamgræs (Tabel 6210.103.B).

Der er en relativt høj andel af meget følsomme arter i kalkoverdrev i forhold til de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed. Der er således i gennemsnit registreret 2 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket lidt flere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Eng-havre, hjertegræs, knoldet mjødurt, lav tidsel, bredbladet timian, merian, almindelig mælkeurt og vår-star er de hyppigst registrerede meget følsomme arter (Tabel 6210.103.C).

Der er registreret 3,3 problemarter i gennemsnit, hvilket er en relativt stor andel af det samlede antal arter. De mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er draphavre, mælkebøtte, almindelig rajgræs, hvid-kløver og ager-tidsel (Tabel 6210.103.D) og de er registreret i mere end en fjerdedel af dokumentationscirklerne.

Det gennemsnitlige antal arter, enstjernearter samt problemarter varierer gennem de tre kortlægninger, mens antallet af tostjernearter falder (Tabel 6210.103). Der er tydelige forskelle på artsantallene i første og anden kortlægning hvilket også kommer til udtryk i et mindre fald i artstilstanden i denne periode (Figur 6210.102).

Kalkoverdrev er en af de lysåbne terrestriske naturtyper med mindst udbredelse af invasive arter. Der er således registreret en eller flere invasive arter på en fjerdedel (24 %) af de kortlagte forekomster med kalkoverdrev inden for habitatområderne (Tabel 6210.103). Og på blot 24 arealer med kalkoverdrev (3 %) er dækningen af invasive arter større end 10 %. Rynket rose udgør langt hovedparten af registreringerne og findes på 16 % af forekomsterne med kalkoverdrev, mens bjerg-fyr, bukketorn, østrigsk fyr, sitka-gran, canadisk bakkestjerne, kæmpe-bjørneklo og mangebladet lupin er fundet på få procent af forekomsterne.


Kalkoverdrev er en de potentielt mest artsrige naturtyper, og kortlægningsdata viser også, at vegetationen er rig på arter og især arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Artsrigt kalkoverdrev ved Gammelholm i Stavns Fjord.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST