Tidvis våd eng er næringsfattige naturenge, typisk med svingende vandstand. Tidvis våd eng kan både optræde som sur og kalkrig eng, og derfor varierer vegetationens artssammensætning og artsrigdom. Den kalkrige variant kan være meget artsrig.
Artssammensætningen i tidvis våd eng er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning. Tidvis våd engs tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser, halvgræsser, mosser og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter, også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 22 plantearter i 5 m cirklerne i tidvis våd eng, og i omtrent halvdelen af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er blåtop, lyse-siv, fløjlsgræs, tormentil og rød svingel.
Der er i gennemsnit registreret 9,1 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning, omlægning eller tilgroning og i omtrent en tredjedel af felterne mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er almindelig star, kær-tidsel, hirse-star, muse-vikke og vellugtende gulaks.
Der er i gennemsnit registreret 1 art i 5 m cirklerne, der er meget følsom overfor afvanding, næringspåvirkning, omlægning eller tilgroning, og i knap 40 % af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, tandbælg, djævelsbid og hjertegræs.
Blåtop, fløjlsgræs, rød svingel, mose-bunke og de øvrige græsser udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet gennemsnitlig dækning på 63 %. Lyse-siv, almindelig star, hirse-star, knop-siv og de øvrige halvgræsser, siv og frytle dækker sammenlagt 22 %, mens mosser dækker 16 % og bredbladede urter såsom tormentil, almindelig syre og kær-tidsel dækker en femtedel.
Der er registreret invasive arter i 11 % af 5 m cirklerne med tidvis våd eng, og de hyppigste invasive arter er glansbladet hæg (3 %) og sitka-gran (knap 2 %).
Geografiske mønstre
Der er ikke væsentlige forskelle i artsrigdommen i de fire regioner. I den vestjyske region, hvor der er udlagt flest stationer, er der en større udbredelse af invasive arter, den højeste dækning af halvgræsser og græsser og den laveste dækning af bredbladede urter.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning samt en højere dækning af halvgræsser og en mindre udbredelse af invasive arter inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for de tidvis våde enges artssammensætning.
Udvikling 2004-2022
Der er et signifikant fald i antallet af arter og arter, der er meget følsomme over for afvanding, eutrofiering eller tilgroning på hhv. 0,14 arter og 0,008 arter om året i perioden 2004-2022. Da dækningen af bredbladede urter, græsser og halvgræsser i 5 m cirklen først er overvåget fra 2018, er der ikke beregnet udviklingstendenser for disse indikatorer. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen i tidvis våd eng.
Vegetationen i tidvis våd eng er generelt relativt rig på bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering og tilgroning.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
