Vegetationen i tidvis våd eng er relativt rig på bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering og tilgroning. Sammensætningen af arter vidner dog om en vis kulturpåvirkning, og kun en mindre del af naturtypen er præget af en typisk vegetation af udprægede nøjsomhedsplanter, ligesom der er en meget begrænset udbredelse af meget følsomme arter som tormentil, tandbælg, djævelsbid og hjertegræs. Vegetationen i tidvis våd eng er forholdsvis lav og åben og med begrænset tilgroning af vedplanter, selvom der er græsning i mindre end halvdelen af prøvefelterne. Endelig er naturtypen karakteriseret ved en stor variation i pH, næringsstatus og fugtighed. Ratioen mellem kvælstof og fosfor indikerer at hovedparten af de tidvist våde enge er fosforbegrænsede.

Tidvis våd eng findes primært i Vestjylland og på Sjælland og øer og i mindre omfang i Nordjylland og Østjylland og Fyn. Der er nogen forskel på tilstanden af tidvis våd eng, i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Der er ikke væsentlige forskelle i artsrigdommen, og når der vægtes for jordbundens surhedsgrad, er der heller ikke forskel i vegetationen næringsbelastning (udtrykt ved næringsratioen) i de fire regioner. I den vestjyske region, hvor jordbundens pH er lavere end i resten af landet, er der en mindre andel næringselskende arter (Ellenbergs næringsindikator er lavere) end i de øvrige regioner, mens der er en større andel, arter med præference for næringsrige levesteder på Sjælland og øer, hvor jordbunden er mere kalkholdig. I den vestjyske region, hvor der er udlagt flest stationer, er der en større udbredelse af invasive arter. Vegetationens højde er lavest i Vestjylland samt Østjylland og Fyn, mens græsning er mere udbredt i Nordjylland og Østjylland end i de to øvrige regioner. Dækningen af vedplanter er højest i Vestjylland og på Sjælland og øerne. Der er ikke væsentlige forskelle i fugtigheden i tidvis våd eng i de fire regioner.

Overvågningsstationerne for naturtypen er nogenlunde lige fordelt inden for og uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at tilstanden er noget bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er der et signifikant højere antal meget følsomme arter og en højere dækning af halvgræsser inden for - end uden for habitatområderne. Der er også en signifikant lavere vegetationshøjde, en lavere dækning af høje vedplanter, en lavere næringsratio og invasive arter er mindre udbredte inden for habitatområderne. Til gengæld er der ingen forskel på jordbundens surhedsgrad eller de resterende næringsindikatorer og indikatorer for hydrologi inden for - og uden for habitatområderne.

Overvågningsdata viser tegn på en forværring af tilstanden i tidvis våd eng i perioden 2004-2022. Således er der et signifikant fald i antal arter og arter, der er meget følsomme over for eutrofiering og en signifikant øget næringsbelastning i form af indikatoren for næringsratio. Samtidig er der tegn på øget tilgroning i form af øget vegetationshøjde og højere dækning af høje vedplanter. Endelig viser overvågningsdata at de tidvis våde enge er blevet lidt vådere i perioden, hvilket formodentlig kan tilskrives klimatiske forandringer med øgede nedbørsmængder.