En gunstig tilstand i tidvis våd eng forudsætter, at de naturlige hydrologiske processer får lov at råde, og udtørring som følge af afvanding er en af de vigtigste negative påvirkninger af naturtypens tilstand. En tidvis høj vandstand opstår typisk som følge af opstigende grundvand, udsivende vand fra vandløb, afstrømmende vand fra højere liggende arealer og/eller tilbageholdt nedbør. Naturtypen varierer med hensyn til vandstand samt fluktuationer og oversvømmelseshyppigheder og dermed også sammensætningen af arter i vegetationen. Naturtypen findes i en regnvandsbetinget undertype med lav pH og en grundvandsbetinget undertype ved høj pH. Fælles for disse typer er, at de er næringsfattige, og dette forudsætter, at det tilstrømmende vand ikke er forurenet med kvælstof og fosfor.
Tidvis våde enge kan også være af sekundær oprindelse og opstået ved let udgrøftning af rigkær for at fremme en fast engbund, som egner sig til høslæt og sommergræsning.
En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Naturtypens hydrologi er derfor dokumenteret ved estimeret vanddækning i 5 m cirklerne samt Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed. Vanddækningen i 5 cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for planternes fugtighedspræferencer og dermed et udtryk for de hydrologiske forhold på levestedet integreret over en længere periode. Den gennemsnitlige indikatorværdi viser, om der er en overhyppighed af tørketolerante arter i vegetationen, der kan fortrænge de fugtighedskrævende arter, der er karakteristiske for naturtypen.
Tilstand 2017-2022
Vanddækningen i 5 m cirklerne er i gennemsnit på 0,36 %, hvilket viser, at de tidvis våde enge typisk ikke er oversvømmede om sommeren.
Den gennemsnitlige fugtighedsværdi er 6,8, hvilket er lavere end i rigkær (med et gennemsnit på 7,7). Fugtighedsværdierne spreder sig fra 5, der er kendetegnende for moderat fugtige levesteder og rummer græslandsarter som almindelig hvene, rød svingel og almindelig syre, til indikatorværdier på 9, der karakteriserer våde voksesteder, der ofte er vandmættede med almindelig fredløs, eng-viol og glanskapslet siv. Fordelingen af fugtighedsværdierne peger på, at der er en meget stor variation i fugtigheden i tidvis våd eng, og at der en overvægt af arter med præference for permanent fugtige levesteder. Den store variation i fugtigheden gør det vanskeligt at anvende indikatorværdien for fugtighed som direkte udtryk for tilstanden i tidvis våd eng.
Geografiske mønstre
Der er ikke væsentlige forskelle i fugtigheden i tidvis våd eng i de fire regioner, dog er der en større andel af arterne i den østjyske region, der er tilpasset moderat fugtige levesteder.
Der er ingen signifikant forskel på den gennemsnitlige fugtighedsindikator og den estimerede vanddækning i 5 m cirklerne inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige Ellenbergs fugtighedsværdi på 0,006 enheder om året i perioden 2004-2022. Der er ingen signifikante ændringer i det vanddækkede areal i perioden.
Naturtypen varierer med hensyn til vandstand samt fluktuationer og oversvømmelseshyppigheder og dermed også sammensætningen af arter i vegetationen. Tidvis våd eng ved Skarrehage.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
