En lav og åben engvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning i tidvis våd eng forekommer især i form af ophobede næringsstoffer fra tidligere opdyrkning eller direkte gødskning med henblik på at fremme plantevæksten i forbindelse med græsning, via afdrift og næringsbelastet dræn- og overfladevand fra omkringliggende landbrug og i mindre grad som atmosfærisk deposition. Næringspåvirkning favoriserer de mere næringselskende plantearter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der er tilpasset en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Derved mister hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder. Enge med grundvandspåvirkning eller frakørsel af hø gennem længere tid kan have en meget lav fosforstatus, som favoriserer høj artsrigdom og forekomst af sjældne og følsomme nøjsomhedsplanter.
Næringsstatus i tidvis våd eng er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH, kvælstof- og fosforindholdet i løvet, N/P ratio i løvet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Kvælstofindholdet i bladpladerne hos udvalgte græsarter afspejler den aktuelle kvælstofstatus i økosystemet, mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH.
Tilstand 2017-2022
Den gennemsnitlige pH i jorden, målt i laboratorie på tørret jord, er på 4,7, og knap to ud af fem prøvefelter har en pH-værdi mellem 3 og 4, hvilket peger på, at den sure variant af naturtypen er vidt udbredt. Tilsvarende ligger en fjerdedel af pH målingerne over 5, og godt 10 % af målingerne ligger over 6, hvilket indikerer, at den kalkrige variant af naturtypen er relativt sjælden i Danmark. Til sammenligning er den gennemsnitlige pH-værdi i jordbunden for rigkær i perioden 2004-2009 på 6,2. I 2011 og 2012 er pH målt direkte i jordvandet, og her er den gennemsnitlige pH-værdi væsentlig højere med et gennemsnit på 5,8 på de overvågede stationer. Da de vilkår, der betinger et forsuringsniveau, er forskellige i jord og vand, kan direkte feltmålinger af jordvand og laboratoriemålinger af jord i en CaCl-opløsning ikke umiddelbart sammenlignes.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstofbelastning (næringsratio) er 0,78. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof (Ellenberg N) er 3,9, hvilket er kendetegnende for relativt næringsfattige levesteder. De tidvis våde enge spænder fra ekstremt næringsfattige vegetationer med en indikatorværdi på 2 med arter som blåtop, tormentil, hirse-star, hedelyng og eng-viol, til relativt næringsrige vegetationer med en indikatorværdi på 6, som eksempelvis gødskede enge med lav ranunkel, stortoppet hvene, stor nælde, almindelig kvik og rørgræs.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i bladpladerne på udvalgte græsser på 2,2 %, hvilket tyder på, at de tidsvis våde enge er noget påvirkede af kvælstof. Planteprøverne er primært udtaget for blåtop og en mindre del fra rød svingel. Fosforindholdet ligger på 0,15 % og N/P ratioen på 16 hvilket er lige på grænsen til at vegetationens vækst overordnet set er fosforbegrænset.
Godt halvdelen af målingerne ligger over 16, og er fosforbegrænsede, mens en tredjedel af målingerne har en N/P ratio under 14, hvilket indikerer, at kvælstof er begrænsende for planternes vækst på en del af engene.
Geografiske mønstre
Når der vægtes for jordbundens surhedsgrad, er der ikke forskel i vegetationen næringsbelastning (udtrykt ved næringsratioen) i de fire regioner. I den vestjyske region, hvor jordbundens pH er lavere end i resten af landet, er der en mindre andel af næringselskende arter (Ellenbergs næringsindikator er lavere) end i de øvrige regioner, mens der er en større andel arter med præference for næringsrige levesteder på Sjælland og øer, hvor jordbunden er mere kalkholdig.
Overvågningsdata viser, at der er en signifikant lavere næringsratio inden for – end uden for habitatområderne, mens der ikke er signifikant forskel på kvælstof- og fosforindholdet i løv, pH og Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Overvågningsdata viser en signifikant stigning i næringsratioen med 0,001 enhed om året i perioden 2004-2022. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for næringsstof i perioden 2004-2022. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for indholdet af kvælstof og fosfor i løvet, da indikatorerne først er overvåget fra 2018.
Sammensætningen af arter på de tidvis våde enge vidner om en vis kulturpåvirkning, og kun en mindre del af naturtypen er præget af en typisk vegetation af udprægede nøjsomhedsplanter, der er følsomme overfor eutrofiering.
Foto: Peter Wind, AU
