I gunstig tilstand er vegetationen på tidvis våd eng åben og lav med ingen eller spredt opvækst af træer og buske. Naturtypen er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Det gælder både vinteroversvømmelser og fjernelse af biomasse ved græsning og høslæt. Modsat vil næringsbelastning, afvanding og fravær af græssende dyr øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere tidvis våd eng vegetation.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden på tidvis våd eng er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af bar jord og vedplanter og vegetationens højde, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse, samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning.
Tilstand 2017-2022
Vedplantedækningen er generelt ret lav på de overvågede enge med en gennemsnitlig dækning på hhv. 2,2 og 11 % for lave og høje træer og buske. I to ud af tre prøvefelter er der ikke registreret vedplanter, og en meget beskeden andel af arealet med tidvis våd eng er massivt tilgroet med høje træer og buske. De hyppigst registrerede vedplanter er dun-birk, gråpil, øret pil, stilk-eg, vorte-birk, tørst, krybende pil og mose-pors. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 33 cm, og der er en relativt lavtvoksende og åben vegetation i godt en tredjedel af prøvefelterne (under 20 cm).
I gennemsnit er 1,2 % af jordoverfladen i 5 m cirklerne i tidvis våd eng blottet og vegetationsløs, hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig. I knap 80 % af felterne er der en sluttet vegetation uden blottet bund.
Der er registreret tydelige tegn på græsning i 38 % af prøvefelterne. Høslæt, slåning og rydning forekommer kun undtagelsesvis på tidvis våd eng.
Udbredelsen af græsning i tidvis våd eng inden for habitatområderne (49 %) er i overensstemmelse med fordelingen af tilsagn til pleje af græs- og naturarealer i 2020, hvor der var givet støtte til græsning på 53 % af naturtypens areal inden for habitatområderne (Nygaard m.fl. 2021).
Geografiske mønstre
Vegetationens højde er lavest i Vestjylland samt Østjylland og Fyn, mens dækningen af vedplanter er højest på Sjælland og øerne og i Vestjylland – hvor græsningen er mindre udbredt end i de to øvrige regioner.
Overvågningsdata viser endvidere, at der er en signifikant lavere vegetationshøjde og dækning af høje vedplanter inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på dækningen af lave vedplanter og bar jord, samt udbredelsen af græsning.
Udvikling 2004-2022
Der er sket en signifikant øgning i vegetationshøjden og dækningen af høje vedplanter på tidvis våd eng på hhv. 0,77 cm og 0,23 % om året i perioden 2004-2022. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for dækningen af bar jord i 5 m cirklerne, da indikatoren først er overvåget fra 2018.
Tidvis våd eng er generelt lav og åben og med begrænset tilgroning af vedplanter, selvom græsning ikke er udbredt. Denne tilstand er stabil gennem overvågningsperioden. Tidvis våd eng ved Tofte Skov.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
Nygaard, B., Fløjgaard C., Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2021. NOVANA 2020. Effektovervågning af terrestriske naturtyper. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 50 s. - Videnskabelig rapport nr. 477. https://dce2.au.dk/pub/SR477.pdf
