De mest betydende påvirkningsfaktorer for bøg på kalk er begrænsninger af de naturlige processer, som naturtypens arter og deres sammenspil evolutionært er udviklet under.
Naturtypen er tydeligt påvirket af forstlig drift. Ved hugst af individuelle træer og udtynding af træer fra bestemte lag (øvre eller nedre) fjernes biologisk set stadig unge træer, beskadigede og ”krogede” træer med hulheder og råd og skovbundens opvoksende underskov med blomstrende træer og buske. Når de døde og døende træer fjernes fra skovene forsvinder den store del af skovens biodiversitet, der er knyttet til ved under nedbrydning, både døde stammer og grene og hulheder eller rådne partier på levende træer.
Fældning af gamle træer medfører tab af levesteder for skovens insekter og epifytter, der er knyttet til træernes særlige strukturer som furet bark og hulheder. Naturtypen påvirkes også af rydninger af alle vedplanter i små eller store områder, herunder skovbryn. Endelig er der en mindre påvirkning fra hindring og slukning af naturbrande i skov.
Overalt i naturen er arterne tilpasset tilstedeværelsen af store planteædere året rundt, også i skovene. De vilde planteædere er til stede, men i unaturligt lave tætheder på grund af jagt, som reducerer vildtbestandene og ændrer dyrenes fødesøgnings- og bevægelsesmønstre. Fravær af en naturlig græsningsproces i skovene fører til et skyggeregime med en tæt og mørk vegetation og tab af levesteder for de arter, der er tilpasset et lysåbent skovmiljø med forskellige træ- og buskarter, og i mange tilfælde også deciderede lysninger, som er åbne, blomsterrige og med spredt opvækst af træer og buske. Fjernelse af ådsler kompromitterer den naturlige græsningseffekt yderligere.
De naturlige hydrologiske processer begrænses af afvanding gennem drænrør, drængrøfter og kanalisering, der leder vand væk fra skovene. Afvanding af tilstødende landbrugsarealer har en tilsvarende drænende effekt. Afvanding sænker vandstanden og reducerer både vandmætning, fluktuationer og mængden af grundvand, der strømmer ud.
Tidligere tiders omdannelse af skovhabitater til produktionsskov (som eksempelvis konvertering af ege- og bøgeskove til nåleskov) kan endvidere være en barriere for naturgenopretning. Dette ses for eksempel, når de græssende dyr holdes ude af skovene for at beskytte produktionsskoven, frem for at tillade en naturlig græsningsproces.
Atmosfærisk deposition af kvælstof, både i form af ammoniak fra husdyrbrug og kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser, påvirker også skovenes tilstand. Det gælder i mindre omfang også tilførsel af næringsstoffer fra direkte gødskning eller afdrift fra produktionsskove. Naturområdernes randzoner udsættes også for pesticider, der påvirker planternes blomstring og frøsætning og dermed også fødetilgængeligheden for bestøvende insekter.
Naturtypens tilstand påvirkes også af manglende sammenhæng mellem levestederne (fragmentering) og i mindre grad af invasive plantearter, der tager plads fra de naturligt hjemmehørende arter og udendørs sportsaktiviteter (mountainbikes, rideheste, slid fra færdsel).
Det forventes endvidere, at arealet og tilstanden af naturtypen bøg på kalk i den nærmeste fremtid (de kommende 12 år) vil blive påvirket af klimaændringer i form af ekstreme temperaturer.
Tabel 9150.204. Oversigt over de faktorer, der vurderes at have påvirket naturtypens tilstand i den aktuelle rapporteringsperiode (2019-2024). For hver påvirkningsfaktor er vist koden i den fælles europæisk liste (EIONET 2023), den danske gruppering og en kort titel, der beskriver påvirkningsfaktoren under danske forhold. Hver påvirkningsfaktor er karakteriseret ved dens betydning (høj, medium eller lav) og hvor stor en andel af naturtypens areal der vurderes at være påvirket (”omfang”). Timingen er ”igangværende” for alle faktorer, undtaget klimaændringerne, der er angivet som forventet i nær fremtid. En mere detaljeret beskrivelse af påvirkningsfaktorerne kan ses her.
