Overvågningsdata viser, at bøg på kalk er en basisk og relativt næringsrig skovtype. Bøg på kalk består af tæt bøgeskov med træer, som stadigvæk er i tilvækst, og bliver mørkere som følge af dette. Skovene er præget af forstlig drift med en begrænset vedplantediversitet, få store træer, få levende træer med hulheder og råd og en lav mængde dødt ved. I forhold til de øvrige skovtyper rummer naturtypen dog relativt meget dødt ved.

Bøg på kalk er en potentielt meget artsrig skovtype, som varierer fra frodig muldbund til træfjendsk skrivekridt, hvor træerne bliver klorotiske og begrænset i væksten. Når der er vækstbegrænsning for træerne, bliver skoven lysere med plads til en større artsrigdom af urter, buske og mere lyselskende træer. Også insektfaunaen ynder lyse og varme skovmiljøer. Tilsvarende ynder epifytiske mosser og laver at etablere sig på barken af langsomt voksende træer. 

Der er små tegn på forandring af tilstanden i bøg på kalk i perioden 2007-2022. Overvågningsdata viser, at skovene er blevet tættere og mørkere, idet der er en stigning i antallet af stammer og i dækningen af høje træer og buske og et fald i Ellenbergs indikatorværdi for lys i perioden. Vi ser også forandringer i urtefloraen i form af et fald i antallet af arter og også et fald i antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter. Der er ingen signifikante forandringer i antallet af store træer, mængden af dødt ved samt antal skovindikatorarter. Overordnet viser overvågningsdata, at skovdriften ikke er intensiveret, mens der ikke er konsistent evidens for at skovdriften er ekstensiveret i perioden. Vi tolker det faldende antal arter som en respons på en skovtype, som er præget af det dominerende skyggetræ bøg, og hvor der mangler naturlige forstyrrelser, især i form af græsning, som kan åbne kronedækket og tillade større lysindfald. Da plantearterne i skovbundens urteflora overvejende er flerårige og langlivede, kan den observerede tilbagegang godt være et respons på ugunstige levevilkår gennem meget lang tid.