Aarhus Universitets segl

Strukturindikatorer

Skovenes tilstand er dokumenteret ved en række indikatorer, der afspejler skovenes strukturelle variation, skovkontinuitet, påvirkninger fra skovdrift og de hydrologiske forhold. Indikatorernes udbredelse på de kortlagte arealer er registreret i kategorier og fordelingen af hver enkelt er vist i Figur 91D0.101.

Skovstruktur

Kortlægningsdata viser, at de kortlagte forekomster med skovbevokset tørvemose er relativt lyse i forhold til de øvrige skovtyper, med et moderat kronedække, få artsrige skovbryn, men også relativt mange skovlysninger og en relativt stor dækning af artsrig underskov. Kronedækket er relativt høj i skovbevokset tørvemose og på 62 % af arealet dækker træernes kroner mere end 90 % af arealet, hvilket indikerer, at skovene er ret mørke, men at der trænger lidt mere lys ned gennem kronelaget end i de fleste andre skovtyper. Dun-birk, vorte-birk og rød-gran, der er de dominerende træarter i skovbevokset tørvemose, er lystræer med et åbent løv, der slipper relativt meget lys gennem selv et tæt kronelag. Ydre skovbryn findes i skove, der støder op til lysåbne arealer, mens indre skovbryn forekommer i forbindelse med lysninger inde i skoven. Ydre og indre skovbryn med naturlig lysåben vegetation er ikke særligt udbredte i skovbevokset tørvemose. Således er der fravær af skovbryn på mere end 40 % af det kortlagte areal med skovbevokset tørvemose, og der er artsrige skovbryn på blot 10 % af arealet. Til gengæld udgør skovlysninger med blomstrende urter og buske og lysstillede vandhuller en relativt stor andel af det kortlagte areal, i forhold til de andre skovtyper. Artsrig underskov af buske og træer, der ikke er en af hovedtræarterne, udgør en relativt stor andel af det kortlagte areal med skovbevokset tørvemose. Naturlige forstyrrelser i form af bid, barkskrælning og fejning fra hjortevildt eller husdyr vurderes generelt at være vigtige for at skabe variation i skoven i form af lys, veterantræer og dødt ved. Der er registreret spor efter forstyrrelser i form af vildtbid på 15 % af arealet, men kun omfattende forstyrrelser af vedplanterne på ganske få forekomster med skovbevokset tørvemose. Skovbunden har et tæt vegetationsdække og tilsvarende en meget lav dækning af bar jord, førne og blade. Endelig er der registreret invasive arter på en relativt lille andel af det kortlagte areal med skovbevokset tørvemose (se også Tabel 91D0.103).

Skovkontinuitet

En stor gruppe af arter er knyttet til overfladen af gamle træer (epifytter) og til ved under nedbrydning, både i hulheder eller rådne partier på ellers levende træer og i døde grene og stammer. Disse levesteder er direkte påvirkede af forstlig hugst af biologisk unge træer og fjernelse af dødt ved. De kortlagte arealer med skovbevokset tørvemose rummer få store træer, få levende træer med hulheder og råd, mosser og laver samt meget lave mængder af dødt ved.

Antallet af store hjemmehørende træer er en væsentlig indikator for skovenes biologiske tilstand, idet det afspejler intensiteten af skovdriften og fordi gamle træer udvikler særlige strukturer (furet bark, hulheder mv.), som er værdifulde for skovens insekt- og epifytsamfund. Der er meget få store træer på de kortlagte forekomster med skovbevokset tørvemose og mindre end 9 % af arealet rummer mere end 6 store træer pr. ha. Dette er færre end kontrolovervågningens prøvefelter, hvor der i gennemsnit er registreret 9.2 store træer pr. ha. Der er registreret mere end 6 liggende døde stammer på blot 30 % og mere end 6 stående døde stammer på 18 % af det kortlagte areal med skovbevokset tørvemose. Tilsvarende er der fundet mindre end 1 liggende død stamme på 31 % og mindre end 1 stående død stamme på 41 % af det kortlagte areal. Det døde ved findes fortrinsvis som efterladte vedstykker på skovbunden, nedfaldne grene eller væltede stammer (liggende dødt ved), og i mindre omfang som stående døde træer, væltede døde træer med rodkontakt og døde grene på levende stammer (stående dødt ved). I kortlægningen registreres det døde ved som antallet af relativt store vedstykker, der opfylder mindstemålene på en diameter over 20 cm og en længde over 2 m. Mængden af dødt ved kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med kontrolovervågningens og Danmarks Skovstatistiks opgørelser af rumfanget af det døde ved (Johansen m.fl. 2013). Antallet af døde stammer understøtter resultaterne fra kontrolovervågningen, der har vist, at mængden af liggende og stående dødt ved i skovbevokset tørvemose inden for habitatområderne er meget lav (hhv. 4,9 og 5,1 m3 pr. ha). Træer med råd eller hulheder skaber levesteder for vedboende arter af svampe og insekter (især biller), men også fugle og pattedyr er knyttet til hulheder og råd i stammen af levende træer.

 

Der er meget få levende træer med hulheder og rådne partier på de kortlagte forekomster med skovbevokset tørvemose. Således rummer blot 17 % af arealet mere end 6 træer med hulheder eller råd pr. ha, hvilket er markant færre end i kontrolovervågningens prøvefelter, hvor der i gennemsnit er registreret 5 levende træer med hulheder og 8 med rådne partier pr. ha. Denne forskel hænger sammen med, at det er tidskrævende at identificere hulheder og rådne partier, hvorfor kortlægningens mere oversigtlige registreringsmetode typisk vil underestimere omfanget. Endelig er der registreret relativt få levende træer med veludviklet bevoksning af mosser eller hudagtige eller buskede laver på stammer og grene. Blot på 14 % af arealet er der registreret mere end 6 træer pr. ha med mosser og laver.

Skovdrift

Kortlægningsdata viser, at der kun i mindre omfang er spor efter skovdrift i form af hugst og tynding af træer, jordbearbejdning og kørespor efter tunge maskiner i skovbevokset tørvemose inden for habitatområderne. Der er således registreret mindre end 1 træstub eller stød pr. ha efter tidligere hugstindgreb på hele 84 % af arealet og på ingen af de kortlagte forekomster er der flere end 20 stubbe eller stød pr. ha. Der er ingen tegn på jordbearbejdning i forbindelse med anlæggelse af nye skovarealer og til fremme af selvforyngelsen på stort set hele det kortlagte areal. Der er nogen spor efter tunge skovningsmaskiner uden for befæstede veje. En relativt lille andel af arealet med skovbevokset tørvemose er domineret af unge/tynde stammer (diameter < 5 cm) af de træarter, der er typiske for naturtypen (fx dun-birk, stilk-eg, bøg og vorte-birk). På 8 % af det kortlagte areal er der således udbredt dominans af unge stammer (på 50-100 % af arealet).

Hydrologi

De hydrologiske forhold i skovbevokset tørvemose er dokumenteret ved omfanget af afvanding, samt forekomsten af naturlige vandløb og udbredelsen af vandhuller og vådområder. Skovbevoksede tørvemoser er hængesække og andre næringsfattige moser med tykke tørvelag, som er groet til med træer. De findes fortrinsvis på fugtig-våd bund med moderat afvanding, men der er stedvist tydelige tegn på vedligeholdte og nygravede grøfter. Der er relativt få vandløb, men udbredte forekomster af vådområder i form af skovsøer, skovsumpe og moser. Blot en femtedel af arealet findes således på naturligt veldrænet bund eller på fugtig-våd bund uden synlig afvanding i form af grøfter og dræn. På 71 % af arealet med skovbevokset tørvemose er der tegn på moderat afvanding i form af grøfter, der ikke fungerer eller ikke er vedligeholdt, mens der er tydelige tegn på vedligeholdte og nygravede grøfter på 8 % af arealet. Skovbevokset tørvemose rummer relativt få vandløb og på 84 % af arealet er der ikke registreret vandløb, mens der er vandløb i naturligt leje på blot 7 %. Endelig er der udbredte vådområder i form af skovsøer, skovsumpe og moser på en meget stor andel af arealet med skovbevokset tørvemose (64 %) og der er kun fravær eller meget spredt forekomst af vådområder på 18 %.