Overvågningsdata viser, at skovbevokset tørvemose findes på moderat næringsfattig og kulstofrig bund med relativt gode lysforhold og begrænsede forstlige indgreb. De skovbevoksede tørvemoser er fugtige levesteder, og kun få af skovene er egentlig våde. Skovbevokset tørvemose er præget af højt kronedække og høj stammetæthed, men dette til trods trænger forholdsvis meget lys ned til skovbunden, hvilket kan forklares ved, at de dominerende vedplanter er lystræer (især dun-birk), men også at mange af skovene ikke drives så intensivt som bøge- og egeskovstyperne. Skovene bærer dog stadig præg af forstlig drift med en begrænset vedplantediversitet, få store træer, få levende træer med hulheder og råd og en lav mængde dødt ved.

De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de nord- og østjyske regioner. Overvågningsdata viser, at der er nogen regionale forskelle i skovstrukturen i skovbevokset tørvemose. De nordjyske skove adskiller sig ved at rumme relativt meget stående dødt ved, men også lidt færre arter af buske. Skovene i den sjællandske region adskiller sig ved at rumme flere store træer og liggende og nedbrudt dødt ved, ligesom pH er lavere end i de øvrige regioner. I de vestjyske skove, der kun rummer en mindre del af overvågningsstationerne, er der en relativt stor udbredelse af invasive arter, mindre mængder dødt ved og færre store træer, men også flere levende træer med mikrohabitater i form af hulheder og rådne partier end i de øvrige tre regioner.

Godt halvdelen af overvågningsstationerne for skovbevokset tørvemose ligger inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der nogen forskelle i tilstanden inden for og uden for habitatområderne. Inden for habitatområderne er der er signifikant færre arter, arter af buske og arter af insektbestøvede vedplanter, men også mere dødt, en lavere dækning af høje vedplanter og en lavere kronedækning end uden for. Endelig er der en lavere pH i jordbunden inden for habitatområderne end uden for. 

Der er nogen tegn på forandring af tilstanden i skovbevokset tørvemose i perioden 2007-2022. Overvågningsdata viser, at skovene er blevet tættere og mørkere, idet der er en stigning i antallet af stammer og i dækningen af træer og buske og en stigning i kronedækket i perioden. Desuden ser vi en stigende pH og et faldende C/N-forhold, der kan tyde på ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Vi ser også forandringer i urtefloraen i form af et fald i antallet af arter og en stigning i udbredelsen af invasive arter. Der er en stigning i antallet af store træer, men ingen signifikante forandringer i mængden af dødt ved eller antallet af skovindikatorarter i skovene. Overordnet viser overvågningsdata, at skovdriften ikke er intensiveret, mens der ikke er konsistent evidens for at skovdriften er ekstensiveret i perioden. Vi tolker det faldende antal arter i urtefloraen som en respons på en skovtype, hvor der mangler naturlige forstyrrelser, som kan åbne kronedækket og tillade større lysindfald. De manglende naturlige forstyrrelser er især græsning, men afvanding af skovene kan også spille en rolle nogle steder. Da plantearterne i skovbundens urteflora overvejende er flerårige og langlivede, kan den observerede tilbagegang godt være et respons på ugunstige levevilkår gennem meget lang tid.