Bevaringsstatus for skovbevokset tørvemose vurderes at være stærkt ugunstig i de to danske biogeografiske regioner (Tabel 91D0.201).
Naturtypens udbredelsesområde og areal vurderes at være stabile og tilstrækkeligt store til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge regioner. Struktur og funktion vurderes at være stærkt ugunstig i begge regioner, da mere end 25% af naturtypens areal med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. Tilstanden er stabil i begge regioner, også inden for habitatområderne.
Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Til vurdering af struktur og funktion for skovbevokset tørvemose har vi udvalgt antal store træer, antal skovindikatorarter, antal levende træer med hulheder eller rådne partier, mængden af dødt ved, antal arter af lave insektbestøvede vedplanter og Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed som indikatorer for naturtypens tilstand, og andelen af arealet i en gunstig tilstand er beregnet ud fra multikriteriemetoden. I multikriterieberegningerne indgår 454 permanente prøvefelter, hvoraf 87% findes i kontinental region, og 59% ligger inden for habitatområderne (Tabel 91D0.202).
I atlantisk region er der ingen arealer med skovbevokset tørvemose, der består de skærpede kriterier, og dermed ingen arealer, der med stor sandsynlighed er i en gunstig tilstand (se Tabel 91D0.202). Der er heller ingen arealer med skovbevokset tørvemose, der består de lempede kriterier, hvilket peger på, at hele arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. I kontinental region er der ingen arealer med skovbevokset tørvemose, der består de skærpede kriterier, og dermed ingen arealer, der med stor sandsynlighed er i en gunstig tilstand (se Tabel 91D0.202). Tilsvarende består 5% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 95% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand.
Antallet af store træer er en væsentlig indikator for skovenes biologiske tilstand, både fordi det siger noget om intensiteten af skovdriften, herunder rekruttering af dødt ved, og fordi gamle træer udvikler særlige strukturer (furet bark, hulheder mv.), som er værdifulde for skovens insekt- og epifytsamfund. I analyserne indgår træarter, der er naturligt hjemmehørende i Europa. Hvornår et træ anses for at være ”stort” afhænger af arten og naturtypen. Det vurderes, at skove med mere end 7 store træer pr. ha (0,49 pr 15 m cirkel) fungerer som potentielle levesteder for en lang række vedboende arter, mens skove med færre end 3,5 store træer pr. ha (0,25 pr 15 m cirkel) har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den meget klumpede fordeling af store træer i landskabet, kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling, eller hvis stationens eller den biogeografiske regions gennemsnit er tilstrækkelig højt. Analyserne viser, at der er tilstrækkeligt mange store træer på knap halvdelen af arealet i kontinental region, mens hele arealet har flere store træer end det lempede kriterium for en gunstig tilstand. I atlantisk region er antallet af store træer markant lavere og en ganske lille andel af arealet består de skærpede kriterier og blot en sjettedel har flere store træer end det lempede.
Mange arter af svampe og insekter (især biller), men også fugle og pattedyr, er knyttet til hulheder og rådne partier på stammen af levende træer. For skovbevokset tørvemose er kriterierne sat til henholdsvis 5 og 2 træer pr. 15 m cirkel for det skærpede og lempede kriterium. For at tage hensyn til den klumpede fordeling af træer med mikrohabitater i skovene, kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling, eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig højt. Der er flere hulheder og råd i stammerne af levende træer end det skærpede kriterium på en fjerdedel af arealet i atlantisk region, mens godt halvdelen af arealet rummer flere træer med hulheder og råd end det lempede kriterium. I kontinental region er det en noget mindre andel af arealet, der rummer levende træer med hulheder eller rådne partier.
Skovbevokset tørvemose er en mindre produktiv naturtype med en moderat høj stående vedmasse, og skove i en gunstig tilstand rummer moderat store mængder dødt ved. Det vurderes, at skovbevokset tørvemose med mere end 30 m3 dødt ved pr. ha (i gennemsnit for stationen) rummer potentielle levesteder for en væsentlig del af naturtypens vedboende arter, og at skove med mindre end 10 m3 pr. ha har for få levesteder til at opretholde en gunstig tilstand på længere sigt. For at tage hensyn til den meget klumpede fordeling af dødt ved i skovene, kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling, eller hvis stationens eller den biogeografiske regions gennemsnit er tilstrækkelig højt. Analyserne viser, at skovene i høj grad mangler dødt ved, særligt i atlantisk region, hvor ingen arealer består det skærpede og en ganske lille andel det lempede kriterium. I kontinental region har en tiendedel af arealet mere dødt ved end det skærpede kriterium for en gunstig tilstand, mens mængden af dødt ved ligger over det lempede kriterium på en tredjedel af arealet (se fordelingen af dødt ved i prøvefelterne her).
Antal arter af lavtvoksende (under 20 meter) insektbestøvede træer og buske og skovindikatorarter er valgt som indikatorer for skovenes artssammensætning. En høj diversitet af vedplanter skaber levesteder for mange arter af planter, dyr og svampe og er derfor en vigtig indikator for skovenes tilstand og udvikling. Blomstrende buske og småtræer såsom almindelig røn, tørst, almindelig gedeblad, grå-pil, øret pil, glansbladet hæg (er dog en mindre vigtig føderessource for insekter end de hjemmehørende arter), engriflet hvidtjørn, kristtorn og almindelig hyld er vigtige pollen og nektarkilder for insekter og er afhængige af, at der trænger lys ned gennem kronelaget i skoven. Det vurderes, at skovbevokset tørvemose med mere end 4 af disse arter pr. 15 m cirkel har en gunstig tilstand, og at mindre end 3 insektbestøvede vedplanter tyder på en ugunstig tilstand. For at tage hensyn til den meget klumpede fordeling af lysindfald i skovene, kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling, eller hvis stationens eller den biogeografiske regions gennemsnit er tilstrækkelig højt. Analyserne viser at, der er flere insektbestøvede vedplanter end det skærpede kriterium for en gunstig tilstand på knap halvdelen arealet med skovbevokset tørvemose i atlantisk region, mens hele arealet opfylder det lempede kriterium. I kontinental region er det en noget lavere andel af arealet, der rummer tilstrækkeligt mange insektbestøvede træer og buske.
I NOVANA programmet er udvalgt 25 vedboende svampe, mosser og laver som repræsentanter for essentielle biodiversitetselementer i skovene, herunder forekomst af gamle træer og dødt ved, ikke-kommercielle skovtræer, kontinuert skovklima og uforurenet luft. Skovbevokset tørvemose vurderes at være potentielt levested for 13 af disse indikatorarter, hvoraf tøndersvamp, birkeporesvamp og randbæltet hovporesvamp er de mest udbredte arter. Kriterierne er sat til henholdsvis 1 og 0,5 forskellige indikatorarter pr. 15 m cirkel på stationsniveau for det skærpede og lempede kriterium. For at tage hensyn til den klumpede fordeling af skovindikatorarterne i skovene, kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling, eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig højt. Analyserne viser, at tre femtedele af skovarealet i atlantisk region rummer flere skovindikatorarter end det skærpede kriterium for en gunstig tilstand, mens hovedparten af arealet opfylder det lempede kriterium. I kontinental region er det en lidt større andel af arealet, der rummer tilstrækkeligt mange skovindikatorarter og stort set hele arealet har flere end det lempede kriterium.
Ellenberg’s indikatorværdi for fugtighed er valgt som indikator for de hydrologiske forhold i skovbevokset tørvemose, og med uforstyrret hydrologi vil der være dominans af arter med præference for relativt våde forhold. Det vurderes, at arealer med en fugtighedsværdi over 7 er potentielle levesteder for en lang række arter knyttet til den våde skovvegetation, og at arealer med en fugtighedsværdi under 6.5 har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den klumpede fordeling af vandet i skovene, kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling, eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig højt. Analyserne viser, at knap halvdelen af arealet med skovbevokset tørvemose rummer flere vådbundsarter end de skærpede kriterier for en gunstig tilstand og omtrent fire femtedele af arealet har en gennemsnitlig fugtighedsværdi over det lempede kriterie. Det tyder på, at naturtypen er påvirket af afvanding.
Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 91D0.203). Overvågningsdata viser mindre forskelle i udviklingstendenserne for de to biogeografiske regioner. I atlantisk region er de fleste indikatorer for artssammensætning stabile, og der er fremgang i antal arter af buske, men også et fald i dækningen af laver, hvor niveauet i forvejen var meget lavt. Der er samtidig tegn på at skovene er blevet tættere og mørkere i perioden, idet der ses en stigning i dækningen af lave vedplanter (dog også et fald i dækningen af høje vedplanter), stammetætheden og kronedækket, og at der i denne region i højere grad mangler naturlige processser, især i form af græsning og hydrologi, som kan åbne kronedækket og tillade større lysindfald. Der er en signifikant stigning i antallet af store træer og i den samlede mængde dødt ved, herunder nedbrudt dødt ved, mens antallet af levende træer med hulheder er i tilbagegang. Endelig ses et fald i det vanddækkede areal. I kontinental region, der rummer hovedparten af prøvefelterne for skovbevokset tørvemose, er flere artsindikatorer i tilbagegang, men også færre tegn på at skovene bliver tættere og mørkere. Der er stigende mængder liggende og nedbrudt dødt ved og der er kommet flere levende træer med hulheder og rådne partier i perioden. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, skovstruktur, mikrohabitater for vedboende arter, tilgængelighed af næringsstoffer og hydrologi) viser således, at tilstanden i skovbevokset tørvemose er overvejende stabil i begge regioner.
Udviklingen inden for habitatområderne
Udviklingen i tilstanden inden for habitatområderne er tydeligt forskellige fra forekomsterne udenfor. Inden for habitatområder er der således flere artsindikatorer i tilbagegang, men det er også her vi ser signifikante stigninger i mængden af dødt ved og i antallet af levende træer med hulheder og rådne partier. Der er også en signifikant stigning i kronedækket, men samtidig peger artssammensætningen i 5 m cirklerne på et stigende lysindfald, udtrykt ved Ellenberg´s indikatorværdi for lys. Det vurderes derfor, at tilstanden i skovbevokset tørvemose inden for habitatområderne også overvejende er stabil i begge regioner.
Tabel 91D0.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, skovstruktur, næringsstatus og hydrologi for skovtypen skovbevokset tørvemose i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 2.659 prøvefelter fra skovovervågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 378 været registreret som naturtypen skovbevokset tørvemose i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2007-2022). Læs mere om analysemetoderne her.
Tabel 91D0.201. Oversigt over statusvurderingerne i 2025 for skovbevokset tørvemose. For hver af de to biogeografiske regioner er vist den samlede bevaringsstatus, samt status for udbredelsesområdet, arealet og struktur og funktion. Statusvurderingerne kan være gunstig (FV, grøn), moderat ugunstig (U1, gul), stærkt ugunstig (U2, rød) eller ukendt (XX, grå). Udviklingen i struktur og funktion er angivet for både hele regionen (R) og habitatområderne (H) som fremgang (I), stabil (S), tilbagegang (D), usikker (U) eller ukendt (x). I de sidste kolonner for hver region vises, om udbredelsesområdet (FRR, Favourable Reference Range) og arealet (FRA, Favourable Reference Area) vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen på lang sigt.. Symbolet ”≈” betyder, at arealet er tilstrækkeligt stort, mens procenterne angiver, om arealet er 2-10% eller 11-25% mindre end nødvendigt. For struktur og funktion er andelen af arealet i god tilstand (”good condition”) angivet som et interval (se mere her).
Tabel 91D0.202. Oversigt over multikriterievurderingen af struktur og funktion for skovbevokset tørvemose. For de seks udvalgte indikatorer er vist, hvilket niveau beregningerne er foretaget på og de skærpede (S) og lempede (L) kriterier for en gunstig tilstand. For de to biogeografiske regioner er vist antal plots (n) samt andelen heraf, der opfylder hhv. det skærpede og lempede kriterium. Multikriterieberegningerne er vist i de nederste rækker, som andelen af prøvefelter hhv. inden for og uden for habitatområderne, der opfylder kriterieværdierne for alle indikatorerne. I rækken ”hele regionen” er vist andelen af naturtypens areal, der består kriterierne for alle indikatorerne. Her er fordelingen af prøvefelter inden for og uden for habitatområderne vægtet med naturtypens areal. Statusvurderingen af naturtypens struktur og funktion er vist med grønt for gunstig, gult for moderat ugunstig og rødt for stærkt ugunstig tilstand.
