Skovbevokset tørvemose er et sent successionsstadium på næringsfattige moser og hængesække, hvor terrestrificeringen er så fremskreden, at træer som pil, birk, bævreasp, skovfyr, rødgran og tørst kan etablere sig. Skovtypen er lysåben med et fugtigt mikroklima og rig på tørvemosser og bladmosser samt epifytiske laver og mosser, som ynder at vokse i det lyse og fugtige mikroklima. Der er også mulighed for et artsrigt urte- og busklag med insektbestøvede planter.
Artssammensætningen i skovbevokset tørvemose er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter i 5 m cirklerne og skovindikatorarter i 15 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 5 og 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved udbredelsen af laver. Endelig er udbredelsen af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 13 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i skovbevokset tørvemose, og omtrent 15 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. Vegetationens artsrigdom er nogenlunde gennemsnitlig for de ti skovnaturtyper. Der er i gennemsnit registreret 6,5 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i skovbevokset tørvemose (heraf 4,9 arter i 5 m cirklerne), hvoraf hovedparten (6) er naturligt hjemmehørende.
Ud over dun-birk, der er registreret i stort set alle 15 m cirkler (92 %), er almindelig røn (68 %), stilk-eg (almindelig eg) (62 %), rød-gran (51 %), bøg (34 %), samt bævreasp, sitka-gran, vorte-birk, skov-fyr, rød-el og ahorn (alle 12-19 %) de hyppigste træer. Dun-birk udgør to ud af tre træer med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af vorte-birk og rød-gran (begge 5 %), almindelig røn og grå-pil (begge 4 %) og bævreasp (3 %). De store træer er primært dun-birk (38 % af de træer, der opfylder kriterierne for et stort træ i skovbevokset tørvemose), rød-gran (24 %) og vorte-birk (18 %), mens der er færre store træer af fx skov-fyr (6 %), bævreasp (5 %) og stilk-eg (4 %).
Der er i gennemsnit registreret 2,2 arter af buske i 15 m cirklerne i skovbevokset tørvemose (heraf 1,5 arter i 5 m cirklerne). Med forekomst i mere end halvdelen af cirklerne (59 %) er tørst den klart mest udbredte art, efterfulgt af almindelig gedeblad (30 %), grå-pil (29 %), øret pil (16 %), pors, hassel, glansbladet hæg og éngriflet hvidtjørn (alle 8-10 %), samt kristtorn og almindelig hyld (5-6 %). Solbær og yderligere 26 arter findes i mindre end 5 % af cirklerne.
Mange vedplanter i skovbevokset tørvemose er vindbestøvede, og mindre end halvdelen af vedplantearterne i 15 m cirklerne (2,8 ud af 6,5 arter) er insektbestøvede (2,1 arter i 5 m cirklerne), med almindelig røn, tørst, almindelig gedeblad, grå-pil, øret pil, ahorn, glansbladet hæg, engriflet hvidtjørn, kristtorn og almindelig hyld som de hyppigste arter. Solbær og yderligere 29 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne.
Blåtop og smalbladet mangeløv er de mest udbredte arter i urtelaget i skovbevokset tørvemose med forekomst i hhv. 69 og 63 % af 5 m cirklerne. Herudover er bølget bunke (42 %), hindbær (29 %), bredbladet mangeløv (26 %), skovstjerne (24 %), mose-bunke (23 %), lyse-siv, tagrør, almindelig star, eng-rørhvene, kær-tidsel og fløjlsgræs (alle 15-18 %), samt almindelig fredløs, stor nælde, skovsyre, blåbær, tue-kæruld og stor fladstjerne (12-13 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dværgbuske, såsom hedelyng, tyttebær og mosebølle, er meget spredt forekommende.
I skovbevokset tørvemose er der registreret jordboende laver i 4,4 % af 5 m cirklerne.
Skovbevokset tørvemose vurderes at være potentielt levested for en stor del af de 25 træboende skovindikatorarter. I perioden 2018-2022 er hele 13 skovindikatorarter registreret i mindst én 15 m cirkel, hvoraf fem arter kun er fundet i en eller to cirkler. Arterne er fordelt på fordelt på 8 arter af vedboende svampe, 3 mosser og 2 laver. Der er i gennemsnit registreret 1,1 indikatorarter, med tøndersvamp og birkeporesvamp som de mest udbredte indikatorarter (hhv. 46 og 44 % af 15 m cirklerne), efterfulgt af randbæltet hovporesvamp (10 %).
Der er registreret invasive arter i 18 % af 5 m cirklerne med skovbevokset tørvemose, hvilket er en relativt stor andel i forhold til de fleste andre skovtyper. De hyppigste arter er sitka-gran (10 % af 5 m cirklerne), glansbladet hæg (5 %), samt bjerg-fyr, småblomstret balsamin og stjerne-bredribbe (alle 1 %).
Geografiske mønstre
I den nordjyske region er der registreret lidt færre arter af buske end i de øvrige tre regioner og i den vestjyske region er der en relativt stor udbredelse af invasive arter.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant færre arter samt færre arter af buske og insektbestøvede vedplanter inden for habitatområderne end uden for. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætningen i skovbevokset tørvemose.
Udvikling 2007-2022
Der er et signifikant fald i det samlede antal arter i 5 m cirklerne på 0,12 arter og en stigning i udbredelsen af invasive arter på 0,4 % om året i perioden 2007-2022. Der er ingen signifikante ændringer i antal arter af vedplanter, antal arter af buske, og antal arter af insektbestøvede vedplanter i 5 m cirklerne. Det samme er gældende for antal skovindikatorarter i 15 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, hjemmehørende vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringen af vedplanter i 15 m cirklerne først indgik i overvågningen i 2011.
Birkeporesvamp er den mest udbredte skovindikatorart i naturtypen skovbevokset tørvemose. Langemosen.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
