Næringsstatus i skovbevokset tørvemose er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof.
Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og forstyrrelser (fx græsning), der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed tilgængeligheden af næringsstoffer for planternes vækst integreret over en længere periode.
Tilstand 2017-2022
Den gennemsnitlige pH målt direkte i jordvandet i felten i skovbevokset tørvemose er 5,8, og der er en meget stor spredning i de målte værdier (3,5-8). Ved sammenligning med andre naturtyper skal det bemærkes, at værdierne er omtrent en pH-enhed højere i vandprøver end i jordprøver. Surhedsgraden i skovbevokset tørvemose er noget højere end i de sure mosetyper (fx nedbrudt højmose og hængesæk) og de fleste andre skovtyper (selv når der tages højde for prøvetagningen), mens pH er væsentligt lavere end i elle- og askeskov.
C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i skovbevokset tørvemose er 20, hvilket er højere end i de øvrige skovtyper og markant højere end i elle- og askeskov. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også er stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010).
Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i skovbevokset tørvemose er 4, hvilket er kendetegnende for næringsfattige til moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede skove, der spænder fra relativt næringsfattig vegetation med dun-birk, blåtop, almindelig røn, smalbladet mangeløv, bølget bunke, mose-bunke og skovstjerne til en relativt næringsrig vegetation med blandt andre grå-pil, hindbær, almindelig gedeblad, fløjlsgræs, tagrør og eng-rørhvene.
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige regionale forskelle i næringsstatus for skovbevokset tørvemose, dog er pH lavere i de sjællandske skove.
Der er en signifikant lavere pH i jordbunden inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikante forskelle på de øvrige undersøgte indikatorer for næringsstatus.
Udvikling 2007-2022
Der er registreret et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold på 0,29 enheder om året i perioden 2007-2022, hvilket kan tyde på ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Der er en signifikant stigning i pH i vand på 0,11 enheder om året i perioden, mens der ikke er signifikante ændringer i den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i skovbevokset tørvemose.
Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i skovbevokset tørvemose. Blåtop er udbredt i de relativt næringsfattige dele af naturtypen.
Foto: Peter Wind, AU
Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.
Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.
