I perioden 2016-2019 er kortlagt 2.299 ha med stilkege-krat fordelt på 608 forekomster og 75 habitatområder. Inden for den gamle habitatområdeafgrænsning (før 2018) har kortlægningen ført til en 20 % forøgelse af det kendte areal med naturtypen i forhold til den forrige kortlægning (2005-2012). Denne ændring kan dog ikke tages som udtryk for en reel fremgang i arealet. Justeringerne af Natura-2000 områdernes grænser har medført en forøgelse af det kortlagte areal med stilkege-krat på 383 ha fordelt på 111 forekomster, og en forøgelse af naturtypens arealandel inden for habitatområderne på 8,7 %.

Kortlægningsdata viser, at de kortlagte forekomster med stilkegekrat er relativt mørke og tætte med et højt kronedække, nogle artsrige skovbryn og få skovlysninger og en stor dækning af artsrig underskov. De kortlagte arealer med stilkegekrat rummer få store træer, få levende træer med hulheder og råd, og meget lave mængder af dødt ved, men også relativt mange levende træer med mosser og laver. Kortlægningsdata viser endvidere, at der kun i mindre omfang er spor efter skovdrift i form af hugst og tynding af træer, jordbearbejdning og kørespor efter tunge maskiner. Stilkegekrat findes fortrinsvis på naturligt veldrænet bund, med få vandløb og meget spredt forekomst af vådområder i form af skovsøer, skovsumpe og moser.