Overvågningsdata viser, at stilkegekrat er præget af arter knyttet til næringsfattig og sur jordbund. I forhold til bøgeskovene er naturtypen relativt rig på plantearter, herunder diversiteten af vedplanter, hvilket formodentlig hænger sammen med, at den dominerende træart eg tillader mere lys i skovbunden end bøg. Skovene er dog relativt mørke med begrænsede muligheder for lyskrævende planter. Stilkegekrattene er præget af forstlig drift med en begrænset vedplantediversitet, få store træer, få levende træer med hulheder og råd og en lav mængde dødt ved.

De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de tre vestligste regioner. Overvågningsdata viser, at der er tydelige regionale forskelle i tilstanden i stilkegekrat. I den vestjyske region, hvor der er flest overvågningsstationer for naturtypen, er der registreret færre store træer og mindre dødt ved end i Nordjylland, Østjylland og på Fyn. I de vestjyske skove er der også en mindre andel af næringselskende arter i vegetationen, en surere jordbund, et højere C/N-forhold og en lavere basemætning. I den østjyske og fynske region er der relativt mange skovindikatorarter, mens de nordjyske skove adskiller sig ved at have relativt mange levende træer med rådne partier og en markant lavere udbredelse af invasive arter. Her er også en højere basemætning, hvilket tyder på, at skovbunden her har en lidt bedre evne at binde basekationer og modvirke forsuring. Der er flest levende træer med hulheder i den østjyske og fynske region, mens de sjællandske stilkegekrat (4 % af stationerne) er fattigere på arter af buske og insektbestøvede vedplanter samt skovindikatorarter end i de øvrige regioner.

Overvågningsstationerne for stilkegekrat er fordelt nogenlunde ligeligt inden for og uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i tilstanden inden for og uden for habitatområderne. Inden for habitatområderne er der signifikant flere arter i 5 m cirklerne samt flere skovindikatorarter i 15 m cirklerne end uden for, men også færre træer og buske med en diameter over 10 cm og færre levende træer med mikrohabitater i form af hulheder. 

Der er små tegn på forandring af tilstanden i stilkegekrat i perioden 2007-2022. Overvågningsdata viser, at skovene er blevet tættere og mørkere, idet der er en stigning i antallet af stammer og i dækningen af træer og buske og en stigning i kronedækket i perioden. Det tyder på, at der mangler naturlige forstyrrelser, især i form af græsning, som kan åbne kronedækket og tillade større lysindfald. Vi ser også forandringer i vegetationen i form af en stigning i udbredelsen af invasive arter. Der er en signifikant stigning i mængden af liggende og nedbrudt dødt ved, men ingen signifikante forandringer i den samlede mængde af dødt ved (herunder friskt dødt ved), i antallet af store træer eller antallet af skovindikatorarter i skovene. Overordnet viser overvågningsdata, at skovdriften ikke er intensiveret, mens der ikke er konsistent evidens for at skovdriften er ekstensiveret i perioden.